Højskoleformiddage - Rønne
Tirsdag 30/9
Søren Valsøe og Louise Egedal
Det glemte Christiansborg
Christiansborg ligger i Vestafrika. I 1600-tallet byggede danskerne nemlig fortet Christiansborg på Guldkysten i det nuværende Ghana, hvorfra afrikanere blev skibet afsted til slaveri i Caribien. Fortet ligger der endnu. Men hvorfor kunne danskerne bare bygge et fort i et fremmed land? Hvilke danskere boede på fortet? Og hvad kan vi bruge historien om et gammelt fort til i dag? Hør historien og bliv klogere på Det glemte Christiansborg - danskerne på Guldkysten.
Tirsdag 7/10
Beskrivelse er på vej
Tirsdag 21/10
Steen Ole Hedelund
Efter det amerikanske præsidentvalg
Foredraget ”Demokratiet og retsstaten er truet efter det amerikanske præsidentvalg" som er en analyse af den politiske virkelighed i USA efter præsidentvalget 5. november 2024 og de internationale konsekvenser overalt i verden.
USA er stærkt splittet, amerikanerne er i stigende grad parate til politisk vold, og det gælder ikke kun på de politiske yderfløje, men generelt. Med Donald Trump som præsident er fascistoide træk blevet meget tydelige både i kulturen og i den politk, Trump-administrationen fører i USA. Polariseringen er ikke bare en trussel mod demokratiet og retsstaten i USA! Nej, angrebene i USA mod demokratiets væsen og retsstaten som demokratiets juridiske fundament indefra vil også få store konsekvenser for Europa og for Danmark.
Foredragsholderen dokumenterer i en debatskabende form, at den demokratiske samtale, sammenhængskraften og retsstaten i de vestlige demokratier også er under angreb indefra, og at angrebene har klare fascistoide træk i kulturen og i politik. Analyserne og argumentationen i foredraget omfatter visuel argumentation og dokumentation i form af mange billeder og videoer.
Tirsdag 28/10
Erik Kulavig
Rusland, Ukraine og Europa
Hvordan i al verden kunne det gå så galt?
I foredraget fremlægges forskellige svar på, hvorfor Rusland overfaldt Ukraine i februar 2022, hvordan krigen er forløbet, hvad den har betydet for de implicerede lande og for Ruslands forhold til EU.
Tirsdag 4/11
Henning Frandsen
Bliv klogere på de danske højtider og festdage
Få historien om storebededag, helligdagsreduktionen, som med et slag fjernede 11 helligdage, valentinsdag, kyndelmisse, mikkelsdag, valborgblus, mors dag, fars dag og mange flere.
Der er ikke nyt, når regeringer, tænketanke og andre meningsdannere vil have os danskere til at arbejde mere og længere, som i 2023, hvor storebededag blev sløjfet. I 1770 hed det helligdagsreduktion. Med et pennestrøg fjernede Chr. VII 11 ud af 22 helligdage. Den historie og den om storebededag fra 1686 har fået plads i foredraget.
Men også om Mors Dag, som vi herhjemme kan takke ”Fars dreng” for. Og om, hvorfor der kom nikål, skidenæg og grød på påskebordet. Og om æggets helt særlige rolle i påsken. Og om fastelavn, hvor danskerne længe slog levende katte af tønden og på hesteryk skulle rykke hovedet af en ophængt, levende gås. Og om heksen, som først sent fik plads på sankthansbålet. Om julen, hvor øldrikning og dans om juletræet stort set er de eneste originale danske juleskikke.
Kristendommens betydning for vores højtider, fester og traditioner kan ikke overvurderes, men det er også helt nødvendigt at inddrage den førkristne folketro, fra dengang verden var fuld af magi. Og så har blomstergartnerne og Coca Cola så sandelig også spillet en rolle.
Centralt i foredraget er også, at mennesket både er et religiøst og et legende væsen.
Foredraget er i øvrigt et mix af historiske facts, anekdoter, billeder og tegninger.
Tirsdag 11/11
Brian Johansen
Alverdens klimaudfordringer og mulige grønne løsninger i lommen
Vidste du, at du har en stor del af verdens klima-, miljø- og ressourceudfordringer og måske mulige løsninger liggende i lommen?
Vores allesammens trofaste følgesvend, mobiltelefonen, giver et godt overordnet billede af vor tids store fokus på miljø, nødvendige livsændringer og kampen om ressourcerne.
Ved dagens foredrag skal vi høre om verdens, Danmarks og Bornholms muligheder og udfordringer med at vende en truende klima- og ressourcekrise til en spirende optur i den grønne omstilling.
Et levende og aktivt foredrag med plads til dialog og spørgsmål.
Dagens oplægsholder, Brian Kjær Johansen, har i det seneste årti undervist folk i alle aldre om ressourcer, cirkulær økonomi og bæredygtighed. Han har blandt andet skrevet flere undervisningsbøger om affald og cirkulær økonomi i børnehøjde. Brian Kjær Johansen er uddannet folkeskolelærer og journalist.
Tirsdag 18/11
Jesper Larsen
Det Bornholmske ler
Foredraget handler om dels om den bornholmske industrihistorie med fokus på Hjorts Keramikfabrik, og dels de Bornholmske lertyper og keramikernes brug af denne ler igennem tiderne. Herudover vil der blive lagt vægt på min kones (Anne Mette Hjortshøj) og min opbygning af en mindre lerfabrik og vores egen brug af bornholmsk ler.
Tirsdag 25/11
Jakob Nyholm
Skovhaver - en spiselige løsning!
Drømmer du om en have hvor du kan høste frugter, bær, nødder, flerårige grøntsager, spiselige blomster og krydderurter, samtidig med at du giver plads til naturen i haven? En have der både er frodig og smuk og hvor du kan gå på opdagelse eller bare slappe af og nyde summen fra insekter og fuglenes kvidren? Eller hvad med en have hvor du ikke hele tiden skal vande, gøde og luge?
Hvis du synes det lyder tiltalende, så kom og hør med når Jakob Nyholm Jessen fra Malus - Skovhavedesign bl.a. vil fortælle om:
• Skovhavens opbygning og struktur
• Hvordan vi kan arbejde med naturen i stedet for i mod den og samtidig opnå en både produktiv og smuk have, uden at vi skal knokle for det hele sæsonen.
• Alle (eller i hvert fald mange) de sjove spiselige planter vi bruger når vi designer og anlægger en spiselig skovhave.
• Planter der gøder de andre planter
• Hvorfor skovhaver er bedre til at modstå både tørke og store mængder nedbør.
Jakob er uddannet Skov- og Landskabsingeniør fra Københavns Universitet og har de sidste 5 år gjort det til sin levevej og speciale at designe og anlægge skovhaver for private haveejere, institutioner, virksomheder, boligforeninger og kommuner. Derudover holder han foredrag, webinarer og workshops for at udbrede kendskabet til denne fantastiske måde at tænke haver og grønne arealer til fordel for både mennesker, dyr og miljø.
Kursusdetaljer
895 kr./person
Underviser
Inge Munch
Samme kursus på andre tidspunkter
- Tirsdage, 10:00 - 12:00Vis kursus
895 kr./person
Tilmeld kursus