Foredrag v/Pelle Hvenegaard Kære Ukhona

Ville du ændre dit liv, hvis du vidste, du skulle dø om et år?

Lever du egentlig det liv, du gerne vil? – og hvad skal dine børn vide, hvis du vidste du skulle dø i morgen?

Pelle Hvenegaard og hans kone Caroline adopterede for syv år siden deres datter Ukhona. Det var en livsdrøm, der blev opfyldt. Men hvad nu, hvis man ikke når at give sit barn alt det, man ønsker at dele?

I foredraget baseret på Pelles bog, ” Kære Ukhona: Det her skal du vide, hvis jeg skulle dø i morgen…” inviterer han os ind i sit liv og sine tanker om livets arv, hvad vi egentlig giver videre og om den verden, hans datter skal vokse op i. Pelle har sat sig for at dele sine tanker om livet og samfundet med sin datter, hvis han nu skulle gå hen og dø i morgen. Han ønsker i bund og grund at sætte sin datter fri i en verden, hvor det er meget nemt at blive bundet som menneske eller blive sat i en kasse.

Foredraget er både underholdende, rørende og tankevækkende – og det er svært ikke selv – børn eller ej – at tænke over sit eget liv, når Pelle skarpt ser kritisk på både sig selv og samfundet.

Pelle Hvenegaard er journalist, tv- og radiovært og blandt meget andet forfatter til bogen ” Kære Zoe Ukhona” om fertilitets- og adop­tions­for­lø­bet frem mod, at han blev far. Pelle Hvenegaard har desuden en stor følgerskare på sociale medier, hvor han åbent deler sine livserfaringer og verdenssyn.

Kursusdetaljer

Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, 2900 Hellerup
Onsdag, 19:00 - 21:00
1 lektioner, 1 mødegang
Onsdag 12. marts, 2025
Hold nr.: 25118073

185 kr./person

98 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Pelle Hvenegaard

185 kr./person

Tilmeld kursus