620 kr./person

Nikolaj Gogols Petersborg-fortællinger

Med sin underfundige blanding af humoristisk satire og fantastisk realisme øvede den ukrainske forfatter Nikolaj Gogol (1809-52) stor indflydelse på generationen af russiske forfattere, især Dostojevskij, som fulgte efter ham. Efterhånden blev hans indflydelse ver­den­s­oms­pæn­den­de. Han kom på begreb: ”Det er gogolsk”, siger man, og blandt forfattere florerer udsagnet: ”Vi er alle viklet ud af Gogols kappe”.
Hans fem betydeligste fortællinger er samlet i Petersborg-fortællinger, udgivet 1924. Her rister Gogol sin russiske samtid over en sagte ild, f.eks. i den morsomme historie ”Næsen”, hvor en mand mister sin næse for at møde den igen på gaden i gallauniform, eller i den alvorlige historie ”Kappen” om en ludfattig embedsmand, som spinker og spare til en ny kappe, der beriger hans liv, indtil den bliver stjålet.
Vi underkaster de fem fortællinger grundige analyser. Til første gang læses ”Nevskij Prospekt” og ”En afsindig mands optegnelser”. Derefter gennemgår vi i nævnte rækkefølge ”Næsen”, ”Portrættet” og ”Kappen”. Vi benytter René Wad Andersens oversættelse af Petersborg-fortællinger, Sisyfos 2021, som deltagerne bedes anskaffe. Bogen er tilgængelig på bibliotekerne.

Kursusdetaljer

Foreningshuset, Højnæsvej 63, 2610 Rødovre
Tirsdag, 13:00 - 14:45
4 lektioner, 4 mødegange
Tirsdag 27. oktober, 2026
Hold nr.: 7226220272

620 kr./person

ledige pladser

Underviser

Frantz Leander Hansen

Frantz Leander Hansen er mag.art. i litteratur og har gennem mange år undervist i litteratur og holdt foredrag om litterære emner. Han har undervist mange forskellige steder, blandt andet hos Lit­te­ra­tur­højsko­len/AOF Rødovre og ved Fol­ke­u­ni­ver­si­te­ter landet over.

Frant'arbejde med litteratur omfatter også et omfattende forfatterskab. Ud over artikler har han skrevet en bog om det aristokratiske i Karen Blixens forfatterskab samt en bog om svind­ler­fi­gu­ren Otto Stein i Jacob Paludans roman Jørgen Stein. Begge bøger er også udkommet på engelsk.

På hans hold møder deltagerne en underviser med et solidt fagligt fundament og et indgående kendskab til litteraturen.