495 kr./person

Senioruniversitetet i Horsens

Program - Forår 2026

Se­ni­o­ru­ni­ver­si­te­tet består af syv forelæsninger til en samlet pris af kr. 495. Kaffe/te er inkl. småkager

Er du i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte AOF Aftenskolen på 86812100.

Fo­re­læs­nin­ger­ne:

20. januar 2026 kl. 15:00 - 17:00

Ulv - et rovdyr der skaber begejstring og bekymrede panderynker…
v. Jesper Kjær Illemann, Vildt- og naturkonsulent ved Danmarks Jægerforbund

Ulv – et rovdyr der vækker både fascination og bekymring. Efter 200 års fravær er ulven omgivet af myter og stærke holdninger. Den ses som et vigtigt led i økosystemet, men skaber også utryghed. Ulven er vendt tilbage for at blive, og vi må lære at leve med dyr, som tidligere tiders natursyn fjernede. Men hvad bygger debatten om ulvens plads i Danmark egentlig på? Vi ser på udviklingen i Europas bestande, erfaringer fra lande med lang sameksistens samt den nødvendige forvaltning, der skal sikre både ulv og mennesker.

3. februar 2026 kl. 15:00 - 17:00

Da kirkerne blev brugt af borgerne
v. Karsten Merrald Sørensen, Ph.d., museumschef Museum Horsens

I de danske kirker fremhævede vores forfædre deres egen betydning for samtiden og fremtiden. Det skete bl.a. via donationer til kirkerne. Der var dog store forskelle afhængigt af tid og sted. Museumschef Karsten M. Sørensen dykker ned i kirkerne i Horsens, hvor borgerne satte deres mærker på kirkerne, og det kan stadig ses den dag i dag. Vi kommer tæt på borgerne og Horsens bys historie i 1600- og 1700-tallet.
Foredraget bygger på bogen Til evig ihukommelse, hvor Karsten M. Sørensen ser på kirkerne og borgerne i Vejle, Kolding, Fredericia og Horsens.


17. februar 2026 kl. 15:00 - 17:00

Borger i Danmark – soldat i hjertet
v. Lone Træholt, Fhv. Brigadegeneral i forsvaret

En gang soldat – altid soldat. Selv som pensionist tænker jeg ”vi” og ikke ”dem”. Har det påvirket min karriere og mit syn som kvinde i Forsvaret? Med afsæt i 45 års erfaring deler jeg min personlige fortælling og ser på, hvorfor et troværdigt forsvar fortsat er afgørende for samfundet. Hvem skal bidrage – og hvem har ansvaret? I en tid med nye sik­ker­heds­trus­ler må vi måske gentænke samspillet mellem forsvar, beredskab, sundhed, infrastruktur, IT og kommunikation. Lad os tage dialogen: Er det dem – eller os?

3. marts 2026 kl. 15:00 - 17:00

Dansk ener­gi­for­sy­ning i fremtiden
v. Jakob Zinck Thellufsen, Lektor i ener­gi­plan­læg­ning ved Aalborg Universitet

Fremtidens klimaneutrale ener­gi­for­sy­ning kræver et komplekst samspil mellem flere energikilder og hensyn. Hvor stor en del kan Danmark dække med sol og vind? Hvordan udnyttes biomasse bedst, og bliver naturgas eller biogas fortsat nødvendige? Kan solenergi integreres smartere i landskabet, og hvor afhængige bliver vi af import? Er atomkraft en mulighed? Gennem ener­gi­sy­ste­m­a­na­ly­ser belyses disse spørgsmål med fokus på planlægning af en klimaneutral fremtid.

17. marts 2026 kl. 15:00 - 17:00

Blut ist ein ganz besonderer Saft” – fra Goethe til mo­le­kylær­bi­o­lo­gisk videnskab
v. Bjarne Kuno Møller, Cheflæge, klinisk lektor, Aarhus Uni­ver­si­tets­ho­spi­tal

Blodet strømmer som livets røde tråd – i kroppen og i kulturen. Men hvad er blod, og hvorfor vækker det fascination, frygt og symbolik? Cheflæge og lektor Bjarne Kuno Møller tager os fra Goethes Faust-citat “Blut ist ein ganz besonderer Saft” til mo­le­kylær­bi­o­lo­gi­ens mikroskopiske univers. Vi følger blodet fra myte til medicin: fra kulturens symboler til dets bestanddele, evolution og im­mun­for­sva­rets dobbeltrolle – og videre til moderne behandlinger som stamceller og immunterapi. Et foredrag for alle med nysgerrighed i blodet.


7. april 2026 kl. 15:00 - 17:00

Insulinet i Danmark og verden
v. Kurt Jacobsen, professor emeritus, dr. phil., CBS

På grundlag af fuld adgang til Novo Nordisk arkiver fortæller Kurt Jacobsen den fulde historie om insulinets ankomst til Danmark i 1922, der førte til stiftelsen af to virksomheder, Nordisk In­sulin­la­bo­ra­to­ri­um og Novo Terapeutisk Laboratorium. Årtiers rivalisering førte i 1989 til en fusionering. Alligevel var resultatet, at Novo var tæt på at flytte til udlandet.
Historien er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder og om fa­mi­lie­stri­dig­he­der og interne personopgør.
Foredraget slutter med en vurdering af, hvor Novo Nordisk – Danmarks største in­du­stri­virk­som­hed – står i dag, og hvor virksomheden er på vej hen.


21. april 2026 kl. 15:00 - 17:00

Historien om de danske småøers fælles kamp for et levedygtigt helårsliv
v. Henry Larsen & Dorthe Winther, tidligere formand for Sam­men­slut­nin­gen af Danske Småøer.

Foredraget beskriver den negative udvikling på øerne 1950-70 og konsekvenserne af Kom­mu­nal­re­for­men 1970, der fjernede øernes selvstændighed.
Hør om, hvordan Småøernes forening startede i 1974, hvorfor netop de 27 ikke brofaste øer fandt sammen, og hvilke første opgaver SaDS kastede sig over. Historien er en fortælling om stærke fællesskaber og en betydelig politisk indsats, der har skabt konkrete resultater for at bevare øsamfundene.

Kursusdetaljer

Bygholm Landbrugsskole, Hattingvej 49, 8700 Horsens
Tirsdag, 15:00 - 17:00
7 lektioner, 7 mødegange
Tirsdag 20. januar, 2026
Holdnr.: 3826111000

495 kr./person

ledige pladser

Underviser

Flere Forskellige Undervisere