Kursus afsluttet

Seniorhøjskolen - Aså

10 spændende foredrag med hyggeligt samvær.

Enkelt foredrag: Kr. 100,-
Tilmelding på 98903275


Foredrag:

06. september:
"Se verden på 1. klasse - Tag på Cruise" v/ Thomas Huulgaard, Brønderslev
Thomas og hustru var på deres 1. krydstogt i 2011 da deres yngste datter var blot 9 mdr. gammel. Siden dengang er det blevet til i alt 11 rejser, hvor de bl.a. er rejst til Finland, Caribien, Sydney, Italien, Frankrig, De forenede Arabiske Emirater og Mexico og de er slet ikke mættet endnu.

Hør meget mere om mange oplevelser ombord på et krydstogtskib, og se medfølgende billeder.

13 september:
Tjernobyl i ord og billeder v/ Jens Houmann, Frederikshavn
Lørdag den 26. april 1986 indtraf en af historiens største, menneskeskabte katastrofer, da reaktor 4 på atom­kraft­vær­ket Tjernobyl sprang i luften. 2600 km2 blev lagt øde, og 336.000 mennesker blev evakueret. Området bliver tidligst beboeligt igen om 3.000 år.

I 2017 fik Jens Houmann fra Frederikshavn lejlighed til at arrangere en fototur til det nu afspærrede område. Han viser sine billeder, og fortæller om katastrofen ved Tjernobyl, og hvordan det er at opleve det forladte område nu.

20. september. 
Marokko v/ Søren Ottzen, Aalborg
Marokko er 1001 nat når man går i de smalle gader i souk´erne og bor i en riad i medinaen. Det er landet, hvor den mere end 1000 år gamle kongemagt viser sine rigdomme i slottenes mange porte. Det er landet, der i syd beboes af berbere med eget sprog og alfabet og mod nord af arabere. Landet, der stabilt styrede uden om det arabiske forår, med nogle få indgreb fra kongens side. Kom og hør Søren fortælle om det spændende land.

27. september:
Canada og Alaska på kryds og tværs v/ Kjeld Pedersen, Løkken
Kjeld Pedersen og hustru udlevede deres drøm i 2022 efter en lang Coronaperiode med minimum af rejseaktivitet. Rejsen blev 6 måneder tværs over Canada og Alaska samt Newfoundland og Labrador.

De kørte 37000 km på egne hånd og i egen bil og rejsen blev både et eventyr og en rejse i kultur & dannelse samt møde med den Canadiske befolkning og indianerne First Nation.

Glæd jer til en rigtig hyggelig formiddag hvor der øses ud af gode historier, mu­si­kop­le­vel­ser og masser at natur & dyr og hvem ved? Måske der afsluttes med en lille Canadisk sang fra Kjeld og hans guitar som var en tro følgesvend på rejsen.

04. oktober:
To store, danske vi­den­skabs­kvin­der v/ H. P. Rasmussen, Aalborg
To kvinder, Inge Lehmann og Marie Hammer, måtte kæmpe hårdt imod fordomme og chauvinisme for at blive anerkendt som de fremragende forskere de var.
Inge Lehmann var kvinden, der opdagede Jordens indre kerne og Marie Hammers arbejde med mosmider var med til at bevise Kon­ti­nen­tal­drif­ten.

Men først og fremmest en fortælling om nogle seje og modige kvinder, der insisterede på at være mænd jævnbyrdige.

11. oktober:
Blandt hjemløse og andet godtfolk v/ Martin Bach Ottosen, Nykøbing Mors
Muntre og alvorlige fortællinger om 10 år som viceforstander på Møldrup Optagelseshjem blandt hjemmets 120 hjemløse beboere.

25. oktober:
"Tobakspigerne" v/ Elsebeth Dissing, Nørresundby
Et dødt spædbarn fundet i fjorden. En stuepige forsvundet fra et af de fine huse i Vestbyen. Det er sidst i 1950’erne da de to hændelser rammer fjordbyen, som er et let genkendeligt portræt af Aalborg.
Med udgangspunkt i sin anden bog "Tobakspigerne" beskriver Elsebeth Dissing en by, en tid, en skandale, som en selvstændig fortsættelse af Tjenerindens døtre om bevægelsen hen mod et samfund, hvor tjenerinder får status som ligeværdige mennesker.

01. november:
Vendsyssel, vendelboer og Vagn v/ Vagn Olesen, Risskov
Vagn Olsen har lavet op mod 100 TV-programmer fra såvel fjerne som nære steder i verden. Her tager Vagn udgangspunkt i sine rødder: Vendsyssel, og han fortæller humoristisk og anekdotisk om Vendsyssel, om vendelboerne og deres historie. Det handler om glæden ved at være fra Vendsyssel.

Der fremlægges på rigsdansk, men der vil forekomme sætninger på vendelbomål.

08. november:
Da onkel Jens fik fjernsyn v/ Peter-Spillemand Thomsen, Roslev
Gennem historiske facts, personlige erindringer og tidstypiske sange beskrives den lille verden i et nordjysk landsbysamfund fra begyndelsen af halvtredserne og til det legendariske år 1968 og den kul­tur­re­vo­lu­tion det var, da fjernsynet bragte den store verden ind i vore stuer…

Det er en spændende brydningstid i overgangen fra 50’ernes stillestående bondekultur til 60’ernes vel­stand­s­eks­plo­sion og deraf følgende økonomiske, politiske, sociale og kulturelle forandringer…

15. november:
Byen ved Limfjorden v/ Flemming Nielsen, Aalborg
Aalborg har gennem 1200 år været den centrale by ved Limfjorden og har i kraft af de vilkår, fjorden og det omfattende landbrugsland omkring den har givet byen, udviklet sig til Nordjyllands største og vigtigste by. I lange perioder har Aalborg også været Jyllands største og rigeste handelsby og senere en stor industriby.

Siden har byen ændret karakter og er blevet en moderne uddannelsesby.



Kursusdetaljer

Aså Billardklub, Vodbindervej 3, 9340 Asaa
Onsdag, 09:00 - 11:35
33 lektioner, 11 mødegange
Onsdag 6. september, 2023
Holdnr.: 0823211002
Vendsyssel

14 ledige pladser

Salget er lukket

Underviser

Rita Cassøe

Salget er lukket

Kursus afsluttet