Senior-Universitetet - Litteratur
15. november
– Jens Christian
Grøndahl
- Bente Hatting Gjelten,
mag.art
Jens Christian Grøndahl er en af Danmarks mest prisbelønnede forfattere. Vi skal høre om hans udvikling fra romaner som ”Lucca” og ”Fire dage i marts” frem til ”I nat sover jeg på taget”. Han kan ikke placeres i en genre, da han spænder vidt fra spændingshandling til filosofi og kærlighed.
22. november
- Min fætter er høvding
i Samoa
- Cathrine Errboe,
forfatter,journalist
Johannes Langkilde er vokset op med historien
om, at en fjern slægtning efter 1864 forlod Danmark – eftersøgt for mord – og
siden gik i land på en fjern sydhavsø og giftede sig med en prinsesse. Da Langkilde
i 2019 besluttede at undersøge sagen, kontaktede han journalist og forfatter
Cathrine Errboe, som har specialiseret sig i livshistorier og familiekrøniker.
Mens Johannes Langkilde rejste til Samoa og fulgte sporet efter sin forfader,
Hans Alfred Langkilde, begravede Cathrine Errboe sig i fortiden og det spændende
arbejde med at vække den opsigtsvækkende og forunderlige familiehistorie til
live. Det viste sig, at mange af de anekdoter, der var blevet fortalt i
generationer, ikke stemte overens med det kildemateriale, der fandtes på
arkiver i bl.a. Danmark, USA og New Zealand, og fortællingen tog en ny og
uventet drejning.
I foredraget fortæller Cathrine Errboe historien om Hans Alfred Langkilde mærkværdige skæbne, og om hvordan det lykkedes at samle de mange brikker til et mildest talt eventyrligt puslespil.
Cathrine Errboe er journalist og forfatter, og har specialiseret sig i at skrive livshistorier, slægtshistorier, familiedramaer, biografier og krøniker, herunder ”Spargrisanarkisten” (med Sofie Østergaard), samt slægtskrøniken ”Alba” (Politikens Forlag) om Marlene Schwartz´ farmor.
29. november
– Lad det gå langsomt
- Karsten Lauritzen,
Tidligere skatteminister, forfatter
Fhv. minister Karsten Lauritzen har skrevet en debatbog ”Lad det gå langsomt” om konsekvenserne af, at vores folkestyre har fået stress. Lauritzen bygger sin analyse på hans 15 år i politik, men kommer også med en opskrift på hvordan det løses. Men forslagene er kontroversielle og giver debat. Foredraget er krydret med underholdende historier og sjove oplevelser fra Borgen.
Kursusdetaljer
Salget er lukket
Underviser
Hanne Sindbæk
Salget er lukket
Kursus afsluttet