Senior-Universitetet i Ringsted

Senior-Universitetet i Ringsted
- ny viden og livslang læring

 

Alle foredrag afholdes på onsdage kl. 14.00–16.00

Sted:  Ringsted Sportscenter, Tvær Allé 8, Kon­fe­ren­ce­rum­met 1.sal.   Sidste foredrag afholdes i lokale 2-3                         

 Prisen er inkl kaffe og småkager

 

 

21. februar – Holger Drachmann og Skagensmalerne

 

- Kurt Frederiksen, forfatter

 

Med udgangspunkt i min bog om Holger Drachmann vil jeg i foredraget fortælle dels om hans liv – især på Skagen, men også om de andre malere deroppe: Krøyer, Anna og Michael Ancher, Viggo Johansen m.fl. De kom til at danne en hel epoke i dansk malerkunst. Af de ka­rak­te­ri­sti­ske træk var der to ting, der især fik betydning. De gjorden lokale befolkning og deres liv til et vigtigt emne – og samtidig gjorde de sig selv og deres mere private liv til emne for deres kunst…. Og hvad kom der så ud af det?  Det vil foredraget handle om. 

 

 

 

 

 

6. marts – Mindernes dæmoner

 

- Hans Peter Tams

 

Livet igennem har Hans-Peter Tams været forfulgt af dæmoner – dæmoner der plagede ham i natlige mareridt, hvor barske barndomsminder trængte sig på.                                                      Den mest grufulde historie er fortællingen om børneflokkens flugt fra Berlin til Hamborg uden forældrene – til fods fra efteråret 1944 til slutningen på krigen i maj 1945. Med storesøster Sofie på 9 år som den ældste. Seks børn, hvoraf den mindste lå i barnevogn. Til fods. Nat og dag i allieret bomberegn, truet af sygdom og sult i 8 måneder. Med Hans-Peter og en lillebror på natlige tyvetogter i ruinerne for at skaffe mad. De stjal, når folk var i be­skyt­tel­ses­rum, de stjal fra de dødes lommer og rygsække, de stjal fra gårde, de spiste råt hønsekød, de spiste råt hestekød, de kæmpede mod vilde hunde og rotter. De bad, de sang salmer, de holdt sammen – og de overlevede. De fandt deres mor – og ingen af de 6 børn talte om det i årtier.

 

 

 

20. marts – ”Den smukke ø” Taiwan, verdens farligste sted

 

 

 

-Simon Rom Gjerø, sinolog og forfatter,

 

 

 

I Danmark mangler vi utvivlsomt viden og indsigt i taiwanske forhold. De fleste taiwanere lever deres liv på den tætbefolkede ø uden at tænke for meget på øens centrale position i en international konflikt. De fleste ønsker ikke en genforening med Kina, de ønsker ikke selvstændighed, men blot at de lades i fred.

 

Kom og få et dybere indblik i Taiwans befolkning, historie, politik, relition og samfund generelt samt en større forståelse for kom­plek­si­te­ter­ne i Taiwan/Kina konflikten,l samt svar på, om Taiwan er verdens farligste sted

 

 

 

 3. april – Storm P

 

- Bjarne Lundis

 

Robert Storm Petersen var noget af en multikunstner og en af de mest populære danskere nogensinde. Især kendt for hans satiriske tegninger og tekster. Vi husker stadig den med ”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det”. Han var i høj grad et fø­lel­ses­men­ne­ske. Drømte om at leve en bo­he­me­til­væ­rel­se, men endte med at arbejde 18 timer om dagen. Han ville gerne tjene mange penge og blive berømt over hele verden. Han søgte også drømmen i USA. Han trodsede familien, giftede sig med en dame som var 20 år ældre og blev ikke slagter som hans fader håbede på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kursusdetaljer

Ringsted Sportscenter, Tvær Allé 8, 4100 Ringsted
Onsdag, 14:00 - 16:00
4 lektioner, 4 mødegange
Onsdag 21. februar, 2024
Holdnr.: 6924100009
Sydvestsjælland

520 kr./person

17 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Kurt Frederiksen

520 kr./person

Tilmeld kursus