Senior-Universitetet - Historie

15. januar 2025 – 2 store danske vi­den­skabs­kvin­der 

 

-H.P.Rasmussen

Inge Lehmann, seismolog og statsgeodæt og Marie Hammer, zoolog Dr.phil.var to kvinder, der måtte kæmpe hårdt imod fordomme og chauvinisme for at blive anerkendt som de fremragende forskere de var og som begge endte med at blive verdensberømte men knap så kendte i Danmark. Kom og hør fortællingen om nogle seje og modige kvinder, der insisterede på at være mænds jævnbyrdige.

 

 

22. januar 2025 – I kjole og sort. Frimurernes historie

- Claus Fonnesbech

Introduktion til frimureriet: Formål, Indhold, Hemmeligheder.

I dette foredrag får du indblik i frimureriet i Danmark. Fri­mu­rer­or­de­nen har eksisteret i Danmark siden 1743 og mange myter knytter sig til den. Her får du en god gennemgang af frimureriets historie, formål, indhold og virke.

Vi kommer ind på:

Hvorfor er det så hem­me­lig­heds­fuldt?,, Hvad vil det sige, at gå i loge?, Hvad sker der i logen?, Hvilke temaer indgår og hvad får man ud af det?.

Disse og mange andre spørgsmål giver vi svar på i dette foredrag, der understøttes af mange billeder, sym­bol­for­kla­rin­ger og personlige historier. Vi kommer ind på myterne, mysterierne og midlerne og vi giver et indblik i værdien.

Foredraget afholdes af Claus Fonnesbech fra logen Nordstjernen i København, frimurer i over 20 år og med Ordenens 10.grad.

En helt usædvanlig og sjælden mulighed for at få styr på alle myterne.

 

 

 

 

29. januar 2025 – Skibet fra helvede

- Jesper Clemmensen

 

Den 5 maj 1945 om morgenen mens beboerne på Møn langsomt vågnede efter at have fejret fri­heds­bud­ska­bet, blev en synkefærdig flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Om bord var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.

Skibet fra helvede er den be­mær­kel­ses­vær­di­ge historie om, hvordan Anden Ver­denskrigs­ræds­ler drev i land i et lille dansk øsamfund og satte be­fri­el­ses­fe­sten på pause. For mønboerne, med en gruppe modstandsfolk, lokale læger og Dansk Røde Kors-medlemmer i spidsen, satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.

Kursusdetaljer

Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3, 4200 Slagelse
Onsdag, 10:00 - 12:00
3 lektioner, 3 mødegange
Onsdag 15. januar, 2025
Hold nr.: 7724200005

420 kr./person

144 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

H.P. Rasmussen

420 kr./person

Tilmeld kursus