Kursus afsluttet

Højskoleformiddage - Aabenraa

Tirsdag den 3/10
Jan Larsen
Kina i forandring
Foredraget er et aktuelt billede af Kina i dag. Om de store forandringer i kinesernes hverdag, den kommende supermagts svære rolle i verden – og overraskende nye sider af folket og landet. Jan Larsen har i 20 år fulgt Kina på tæt hold, som TV-avisens korrespondent i Beijing. Med sin erfaring og mange personlige oplevelser, giver han et ærligt portræt af Kinas udfordringer både ude og hjemme.   


Tirsdag den 10/10
Arne Naamansen
Det eventyrlige New Zealand
I et land langt, langt borte findes der et paradis. Landet er ungt og har ingen farlige dyr, men nogle yderst venlige indbyggere. Naturen er varieret, og hele tiden mødes du af grønne, frodige og skiftende landskaber. Landets navn er New Zealand, og det ligger så langt væk fra Danmark, som du kan komme.


Tirsdag den 24/10
Lars Ringholm
Danmark i 60’erne -Ubegrænset velfærd og spirende oprør
Der blev vendt op og ned på alting i 1960’erne. Tidligere tiders mådehold og nøjsomhed var glemt og danskerne stod overfor et forbrugs- og velfærdsboom uden sidestykke i historien.
På bare 10 år ændrede landet sig totalt. 1960’erne var en kæmpefest og i 1970’erne ventede en kæmpe-regning.


Tirsdag den 31/10
Suzi Apelgren
Naver - med håndværkerne på valsen
De fleste har hørt om de vandrende håndværkere, naverne. De færreste tror, at de stadig eksisterer.
Foredraget giver et indblik i navernes liv på valsen i vore dage samt et langt blik tilbage på de vandrende håndværkeres historie.
Så snør traveskoene, grib vandrestokken og tag med på valsen.


Tirsdag den 7/11
Peter Møller
Fra kræftramt til ekstremsport
Peter blev i 2013 ramt af mo­der­mær­ke­kræft. Det kom som et lyn fra en klar himmel. Hans første tanke var: Nu skal jeg dø, for man dør da af kræft! Men han er her endnu, for med rigtig og rettidig operationer og behandlinger, dør man ikke nødvendigvis af kræft!
I 2016 besluttede han sig så for at bevise – primært overfor sig selv – at han var kommet ud på den anden side, og som 65-årig begav han sig sammen med en god ven ud på sit livs udfordring: At cykle på tværs af USA fra San Francisco til New York.


Tirsdag den 14/11
Lillian Hjorth-Westh
Rundt om Thit Jensen
Det over 100 år siden kvinderne fik stemmeret. Grund­lovs­æn­drin­gen i juni 1915 ændrede historien i Danmark. Thit Jensen var en af kvinderne der banede vejen, og det er på sin plads at sende en kærlig tanke til HELE DANMARKS THIT. Udover at holde foredrag og skrive om kvindernes vilkår, skrev hun historiske romaner og var i mel­lem­krig­sti­den den mest læste danske forfatter.


Tirsdag den 21/11
Mikkel Kirkedahl Nielsen
Jacob A. Riis
Foredrag om journalist og fotograf Jacob A. Riis.
Som ung tømrersvend emigrerede han til New York. Her levede han som en hjemløs, sulten og fattig vagabond der måtte spise rådne æbler, skyde egern, harer og rotter med en slangebøsse og sælge skindene for at få mad. Ved en energisk men utrolig indsats blev han avisejer, bedste ven med præsident Theodore Roosevelt, fik byg­nings­kom­plek­ser opkaldt efter sig, blev ridder af Dannebrog og var den sidste borger som besøgte kong Christian den 9. på hans dødsleje.


Tirsdag den 28/11
Flemming Nielsen
Græn­selands­skæb­ner
Journalist gennem 43 år, Flemming Nielsen fra Egernsund fortæller om 3 nære slægtninge: Paul som var med i krigen i 1864 -det slap han skidt fra. Efter 13 dages voldsomme lidelser døde han og efterlod hans enke, Anne Helene, som i 1897 bukkede hun under for en grusom morder. Den 3. slægtning, Johan, slap - som dansksindet sønderjyde - levende fra 1. Verdenskrig, men det var et rent mirakel.


Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 70 20 23 77 eller aftenskole@aofsydjylland.dk for at få en reduceret pris.

Kursusdetaljer

Nygadehuset, Nygade 23, 6200 Aabenraa
Tirsdag, 10:00 - 12:00
24 lektioner, 8 mødegange
Tirsdag 3. oktober, 2023
Holdnr.: 9623211201
Center Sydjylland

31 ledige pladser

Salget er lukket

Underviser

Birgit Juul Sloth

Salget er lukket

Kursus afsluttet