Det Gode & Det Onde - 3 Skæbnemøder
AOF Næstved & Susålandet fejrer efteråret med tre SKÆBNEMØDER om Godt Og Ondt.
Præst Søren Fahnøe er vores facilitator og guide, når vi rejser ind i en verden hvor
fortællinger om det gode i mennesket og det ukendte, det onde vi oplever, bliver sat i
perspektiv.
Den 6.11. klokken 19.00 vil Claus Iversen berette om spøgelser, dæmoner og videnskab. Facillitator Søren Fahnøe.
Den 20.11. klokken 19.00 får vi besøg af Hans Peter Tams, som fortæller om mindernes dæmoner. Facillitator Søren Fahnøe
Den 4.12 vil Marianne Larsen stå for en klarsynsaften.
Alle gange i Musikstalden på Grønnegades Kaserne. Tør du?
Det gode og det onde - 3 skæbnemøder
De 2 første er faciliteret af Præst Søren Fahnøe
1. Skæbnemøde: Mandag d. 6. november 2023 kl. 19.00 - 21.00
Spøgelser, dæmoner og videnskab.
TV, radio og aviser har ofte beretninger og temaer omkring det ukendte – og paranormale.
Alt fra små anekdoter til store og mere komplekse sammenhænge, hvor familier terroriseres af det ukendte. Er fænomenerne virkelig så udbredte? Emnet er fyldt med følelser og der er en stor tendens at bølgerne – og latteren går højt, når der berettes om det overnaturlige. Tilhængere og skeptikere er ikke bange for at trække hinanden igennem mudderet – men hvorfor?
Hvad er disse fænomener – og kan de overhovedet finde indpas i vores verden. Overser skeptikeren noget, eller er spøgelsesjægerne blot for godtroende? Alle mener jo at have ret – eller?
Claus Iversen arbejder som paranormal efterforsker, som bestemt ikke må forveksles med spøgelsesjæger. I sin tid som efterforsker er der siden 2013 blevet undersøgt ca. 80 sager. En overvældende del af disse sager, viser sig at være af naturlig forklaring.
Claus har deltaget i DR2 programmet “Dæmonernes Nat” som “paranormal efterforsker”, videnskabsmanden, i rollen som dén der skulle finde fysiske forklaringer på det paranormale og overnaturlige.
2. Skæbnemøde: Mandag d. 20. november 2023 kl. 19.00 - 21.00
Mindernes Dæmoner - Et stærkt og rørende foredrag, med Hans Peter Tams. faciliteet af Søren Fahnøe
Livet igennem har Hans-Peter Tams været forfulgt af dæmoner - dæmoner, der plagede ham i natlige mareridt, hvor barske barndomsminder trængte sig på.
Det er barndomsminder om en hovedløs krig - om børn på flugt gennem en kold, rå og brutal verden, hvor det var alles kamp mod alle. Siden forsøgte han at flygte fra mindernes dæmoner, ved at fortie og fortrænge dem, indtil han omsider fandt ud af, at tavlen først kan viskes ren, når den er skrevet fuld.
Ansporet af sin mangeårige ven, Poul Erik Nielsen Rud, begyndte han da at skrive sine minder i brevform. Det blev en sej kamp, som varede i mere end to år, men for hvert brev, kunne en tavle viskes ren.
Rammen er rå, for den handler om krig, død og ødelæggelse - men indholdet er kærlighed og sammenhold, og et af de smukkeste portrætter, der er skrevet om en mor - en mor, der indgød sine børn en ubrydelig tro på, at hvis man bare holder sammen og stoler på Guds omsorg, så ordner det hele sig til sidst.
Det gjorde det også - og til sidst lykkedes det også Hans-Peter Tams, at få bugt med mindernes dæmoner i form af denne bog - en bog, der først og fremmest skal ses som et budskab om, hvad prisen er for frihed og demokrati.
Hans Peter Tams fortæller om børneflokkens flugt fra Berlin til Hamburg uden forældrene – til fods fra efteråret 44 til afslutningen på krigen i maj 45. Med storesøsteren Sofie på 9 år som den ældste.
Seks børn, hvoraf den mindste lå i barnevogn. Til fods. Nat og dag i allieret bomberegn, truet af sygdom og sult. I 8 måneder. Med Hans-Peter og en lillebror på natlige tyvetogter i ruinerne for at skaffe mad. De stjal, når folk var i beskyttelsesrum, de stjal fra de dødes lommer og rygsække, de stjal fra bøndergårde, de spiste råt hønsekød, de spiste råt hestekød, de kæmpede med vilde hunde og rotter. De bad, de sang salmer, de holdt sammen – og de overlevede. Og de fandt mor. Og talte ikke om det i årtier.
3. Skæbnemøde: Mandag d. 4. december 2023 kl. 19.00 - 21.30
OBS Dette arrangement er IKKE facilliteret af Søren Fahnøe
KLARSYNSAFTEN:
Kom til en Super Spændende Klarsynsaften i selskab med den Åndelige Verden i Musikstalden på Grønnegade
Kaserne med International Spirituel Medie/Clairvoyant Marianne Larsen.
Klarsynsarrangementet begynder med praktiske oplysninger, og derefter vil Marianne Larsen fortælle lidt om sig selv.
Efterfølgende vil Marianne Larsen både med seriøsitet og humor demonstrere sine psykiske evner.
Deltagelse kun for personer over 18 år.
Kursusdetaljer
320 kr./person
Underviser
AOF Næstved & Susålandet
320 kr./person
Tilmeld kursus