Kursus afsluttet

Fra Libanon til Lærkevej

Souad Taha tager i dette underholdende, gribende og personlige foredrag publikum med på en hæsblæsende rejse. Med afsæt i sin og sønnen Abdel Mahmouds samtalebog Fra Libanon til Lærkevej fortæller hun ærligt og medrivende om alt det svære lige fra krig til kærlighed. Men undervejs kommer hun også ind på den kulturelle omvæltning ved at flytte til et helt nyt land. Souad kommer ind på masser af sjove og skæve anekdoter skabt i mødet mellem mennesker på tværs af kulturer og landegrænser.

Undervejs kommer Souad også ind på danske og etniske forældres bør­ne­op­dra­gel­se. Hun fremhæver forskelle på op­dra­gel­ses­møn­stre, fa­mi­lie­kul­tu­rer og normer for på den måde at give enten fagfolk, etniske forældre eller andre interesserede viden og indsigt i de udfordringer, som børn og familier med anden etnisk baggrund kæmper med i det danske samfund.

Souad inddrager både sin egne forældres opdragelse og sin egen opdragelse. Hun inddrager også sine erfaringer med at arbejde tværkulturelt med både danske og etniske familier i kraft af sit arbejde som dagplejer og sine tværkulturelle oplevelser gennem sit frivillige arbejde med flygt­nin­ge­fa­mi­li­ers integration i de danske samfund. Souad oplever, at der skal opdrages på tværs af kulturer mellem etniske forældre og de enkelte uddannelses- og pas­nings­in­sti­tu­tio­ner. Begge parter har brug for inspiration og viden til at forstå de forskellige udfordringer, de står overfor. Souad giver flere bud på den typiske forskel i opdragelsen, hvor hun kommer med eksempler på forskelle hos de pædagogiske institutioner, danske familier og i familier med anden etnisk baggrund.

Kursusdetaljer

AOF Frydendal, Mylius Erichsens Vej 1, 9210 Aalborg SØ
Torsdag, 19:00 - 21:00
2 lektioner, 1 mødegang
Torsdag 5. oktober, 2023
Holdnr.: 9723111007J
Jammerbugt

50 ledige pladser

Salget er lukket

Underviser

Souad Taha

Salget er lukket

Kursus afsluttet