Afsluttet

Humorforedrag for forældre og bedsteforældre - Børn, humor og livsmod v/Per Ryt-Hansen

 Foredrag for alle omkring børn – forældre, bedsteforældre og fagpersonale:

Børn, humor og livsmod
Det bedste, børn kan få med sig, er LIVSMOD. Her er humor, en optimistisk tilgang til livet og et rodfæstet selvværd dominerende elementer

Foredraget bygger på Per Ryt-Hansens nye bog, som er den eneste om dette emne. Bogen og foredraget bygger på den omfattende forskning, der er om børns humorudvikling og humorens betydning for børn i samspil med voksne. Den positive kontakt og grundstemning i hjemmet og på institutionen, hvor latteren ligger på lur, sætter sig i børns sind og celler som byggeklodser til et godt immunforsvar over for livets fortræ­de­lig­he­der. Når vi ler sammen, åbner vi os for hinanden, giver nysgerrigheden vinger og styrker vores relation. Hør om gode råd og praktiske eksempler fra hverdagen. Hvad synes børn er sjovt hvornår? Hvordan lærer børn humor? Børn med humor bliver sjældent mobbet. Pas på ironi og sarkasme. Rammer for LIVSMOD. I nogle perioder af foredraget, bliver der grinet 4-5 gange pr. minut

Fored­rags­hol­der og forfatter, Per Ryt-Hansen, indehaver af kur­sus­virk­som­he­den opvaekstkurser.dk og humor.dk siden 2001. Lektor på læ­rer­se­mi­na­ri­um i 24 år kombineret med pæ­da­gogse­mi­na­ri­um og Københavns Universitet i 6 år. Indehaver af en samling på 79 internationale svuppere og 5 børnebørn. Pers nye bog kan købes til rabatpris ved foredraget: ”Latter ved aftensmaden er tegn på trivsel” – Guide til hvordan du skaber humor, latter og livsmod i familien.

”Sukkeret er et hvidt stof, der giver kaffen en dårlig smag, når man glemmer at komme det i” Rikke, 5 år   


Kursusdetaljer

Lundtofte Skole, Nøjsomhedsvej 1-11, 2800 Kongens Lyngby
Mandag, 19:00 - 21:00
1 lektioner, 1 mødegang
Mandag 2. december, 2024
Hold nr.: 24218042

11 ledige pladser

Salget er lukket

Underviser

Per Ryt-Hansen

Salget er lukket

Afsluttet