Drabschefen og krimireporteren

Drabschefen og kri­mi­repor­te­ren
BAG FORBRYDELSEN
De har stået på hver deres side af mikrofonen i de største­kri­mi­nalsa­ger de sidste mange år. Jens Møller Jensen, den tidligere drabschef fra Københavns Politi og Janni Pedersen, vært og kriminalog retsreporter for TV2. På foredraget får du et unikt indblik i henholdsvis politiets og pressens arbejde og metoder, når en stor kriminalsag folder sig ud i Danmark. Med udgangspunkt i blandt andet terrorangrebet  København i 2015, hvor to mænd mistede livet ved henholdsvis Krudttønden og Synagogen, sagen om Amagermanden, der i 2011 fik livstid for to drab, syv voldtægter over en periode på 23 år og Ubådssagen, kommer du tæt på både efterforskning og den journalistiske proces i tilspidsede situationer, hvor parterne er både medog modspillere. Hør også om Jens Møller Jensens erfaringer med et Manhunt-koncept, som han har udviklet med kolleger i jagten på en gerningsmand på fri fod og hør om Janni Pedersens erfaringer med at dække store retssager og ageren, når også pressen kan være et mål.

Om de medvirkende:
Jens Møller Jensen har mere end 37 års erfaring med efterforskning af hård kriminalitet og stod de seneste 8 år i spidsen for Københavns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet. Han har
blandt andet haft ansvaret for ef­ter­forsk­nin­gen af ter­r­or­an­gre­be­ne på Krudttønden og synagogen, samt ubådssagen.
Janni Pedersen er studievært og retsreporter ved TV 2. Hun har i over 20 år dækket alle former for kriminalitet – fra økonomisk svindel som Britta Nielsen-sagen over drab, der udspringer af social
nød, til terror med internationale forbindelser.

Bogudgivelser:
Janni Pedersen og Kim Faber: Vinterland (2019), Satans sommer (2020), Kvæler (2021) og Skyggeriget (2022), Løgner (2024). Alle titler er udgivet på Politikens Forlag.

Jens Møller Jensen: Opklaret – drabschefens erindringer (2018), Efterforsket – drabschefens sager
(2023). Begge bøger er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Stine Bolther, og udgivet på Politikens Forlag

Kursusdetaljer

Herlev Teaterbio, Herlev Bygade 30, 2730 Herlev
Onsdag, 19:30 - 21:15
1 lektioner, 1 mødegang
Onsdag 22. maj, 2024
Hold nr.: 3224111001

150 kr./person

156 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Janni Pedersen & Jens Møller Jensen

150 kr./person

Tilmeld kursus