Foredrag Svend Brinkmann | Odense
Hvad er lykken og det gode liv?
Mennesker har formentlig altid reflekteret over, hvad lykken er: Er lykken at leve op til normer for et ærefuldt liv? At opleve mest muligt inden det er for sent? Eller at udleve sit fulde potentiale? Mange har historisk kæmpet for retten til at være lykkelig, men i de senere år er ideen om lykken imidlertid ved at skifte fra at være en ret og til at blive en pligt. For det lykkelige menneske er et produktivt menneske, og der ansættes derfor Chief Happiness Officers i virksomheder, og nationer brander sig på internationale lykke-indexer. Lykken er blevet en pligt, som den enkelte selv har ansvar for at skabe. Det lyder næsten helt ulykkeligt!
Med udgangspunkt i sine bøger om lykken og det gode liv undersøger Svend Brinkmann i dette foredrag lykkens væsen – både historisk og i det nuværende, lykkefokuserede samfund – og spørger, hvad vi kan gøre for egen og andres lykke.
Kursusdetaljer
275 kr./person
Underviser
Svend Brinkmann
Svend Brinkmann er professor i psykologi på Aalborg Universitet. Hans forskning foregår i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse, og han er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. Et foredrag med Svend Brinkmann er en garanti for et vellykket arrangement. Han har modtaget flere priser for sin forskning og formidling, bl.a. DR’s Rosenkjærpris og Gyldendals formidlingspris.
275 kr./person
Tilmeld kursus