1.150 kr./person
Seniorhøjskolen Brønderslev
Drømme, mirakler og mareridt -i den australske outback
7. september
Rikke Nesbitt, Svenstrup
Kom med på mit "sabbatår", der endte med at blive til 12 år af mit liv på godt og ondt. En 100 % sandfærdig beretning.
Da jeg som ung student rejste til en farm i den ugæstfrie australske halvørken for at tage et sabbatår, forventede jeg, at opholdet skulle vare ét år, hvorefter jeg ville vende hjem og uddanne mig til sygeplejerske. Sådan gik det slet ikke. Mit ophold i ødemarken blev fyldt med oplevelser, udfordringer og svære valg, som kom til at forme mit liv.
Historien er siden blevet til en bog om de mange begivenheder, jeg oplevede, og de beslutninger, der viste sig at være de rigtige for mig.
Lysglimt og barndomsminder fra Vendsyssel
14. september
Mads Nygaard, Hirtshals
Vendsyssel danner rammen om mine to nyeste bøger. Lysglimt (Det Poetiske Bureaus Forlag) er en samling af 100 korte fortællinger fulde af håb, mens “Da mig og Gud var små” er en roman om min barndom i Hirtshals.
I foredraget fortæller jeg om arbejdet med bøgerne, om de oplevelser og minder, der har inspireret historierne, og om vejen fra idé til færdig bog. Samtidig læser jeg udvalgte passager højt og giver et indblik i de mennesker, steder og fortællinger, der har været med til at forme både bøgerne og mit eget liv.
Gennem foredraget inviterer jeg jer med på en rejse gennem Vendsyssel, hvor håb, erindringer og lokale fortællinger går hånd i hånd.
Klosterliv og Folketing
21. september
Flemming Møller Mortensen, Aalborg
Fra spedalske i Indien til minister i Folketinget har jeg haft et spændende og alsidigt liv. Min karriere begyndte som sygeplejerske på et spedalskhedshospital i Indien. Efter min tid i Indien vendte jeg hjem til Danmark, hvor jeg for mere end 20 år siden begyndte min politiske karriere.
Det førte blandt andet til posten som socialdemokratisk minister for udviklingssamarbejde.
I dag er jeg fortsat medlem af Folketinget, samtidig med at jeg siden 2018 har været forstander på Aalborg Kloster.
Anine og Vildmosen – ugift mor i mosens tid
28. september
Gry Winsløw, Kærsholm
Anine var en usædvanlig kvinde for sin tid. Som ugift mor købte hun jord og byggede sit eget hus i Lille Vildmose ved Limfjorden i 1896. Det var en tid, hvor naturen satte vilkårene, lokalsamfundet havde stor betydning, og kvinder kun langsomt begyndte deres vej mod større selvstændighed.
I foredraget fortæller jeg Anines historie gennem historiske kilder og levende fiktionsstykker.
Samtidig tager jeg jer med ind i den enorme Lille Vildmose, som gennem tiden har været præget af store forandringer. Dræning og tørvegravning til et stigende brændselsforbrug har sat sine spor på højmosen og truet dens vilde natur.
Gennem Anines fortælling får I et indblik i både mennesket og landskabet samt i den udvikling, der har formet Lille Vildmose fra dengang til i dag.
Thit Jensen
5. oktober
Hanne Mortensen, Aså
I 1944 blev Thit Jensen kåret til Danmarks mest læste forfatter. Det var især hendes historiske romaner, der blev læst, men hun var mindst lige så kendt for sin kamp for kvinders ret til at bestemme over egen krop og for konflikten med sin bror, Johannes V. Jensen.
I dette foredrag tager jeg jer med tættere på forfatteren, kvinderetsforkæmperen og Valkyrien Thit Jensen. Gennem fortællinger om hendes liv og forfatterskab ser vi nærmere på en markant kvinde, som i år ville være fyldt 150 år.
Fortællinger fra Grønland
12. oktober
Hanne og Jens Møller Jensen, Melholt
Grønland er i disse tider i fokus på mange fronter, men i dette foredrag er det ikke det storpolitiske, jeg fortæller om. I 15 år boede og arbejdede vi i Maniitsoq i Grønland.
Nu er vi vendt hjem til Danmark, og i foredraget deler vi fortællinger fra vores liv og arbejde på den store, kolde ø. Gennem personlige oplevelser giver vi et indblik i hverdagen, naturen og livet i Grønland.
Et liv med cirkus
19. oktober
Katja Schumann, Løkken
Intet kan måle sig med cirkusmanegens magi. Lydene, lysets glimt i kostumernes pailletter, duften af savsmuld og popcorn samt suset, når cirkusprinsessen gør sin entré.
I foredraget fortæller jeg om livet i cirkus og om sandheden bag myterne og hverdagen i manegen. For mig er cirkus mere end glitter og strudsefjer. Det er en dybt rodfæstet kulturarv og en unik måde at arbejde med heste på.
Jeg fortæller om min barndom i cirkusdynastiet Schumann, om min tid i USA og om livet i dag på Cirkusgården i Løkken. Samtidig kommer jeg ind på spørgsmålet om, hvordan man viderefører et livsværk, når der ikke er nogen naturlig arvtager, et tema, der også er centralt i dokumentarfilmen "En Plads i Manegen" fra 2025.
Firenze
26. oktober
Torben Brix, Frederikshavn
I november 1966 blev Firenze ramt af en voldsom oversvømmelse, som satte byens berømte kunstskatte i stor fare.
I foredraget fortæller jeg om katastrofen og de ødelæggelser, den medførte. Samtidig tager jeg jer med ind i Firenze, en by fyldt med enestående kunst, historie og spændende fortællinger.
På rejsen gennem Firenze sætter jeg fokus på nogle af de store personligheder, der har præget byen, blandt andre Michelangelo, Giotto, Brunelleschi og Dante. Firenze emmer af gode historier, og mange af dem vil jeg fortælle, også selvom nogle af dem måske kun er næsten sande.
Billeder for livet
2. november
Erik Bilde, Sindal
Som 51-årig blev jeg ramt af en blodprop i hjertet, som resulterede i hjertesvigt. Derfor blev gåture i naturen en vigtig del af både mit fysiske og mentale helbred.
På turene blev kameraet min faste følgesvend, og i starten delte jeg billederne med mine venner på Facebook. Det udviklede sig til enstor interesse for naturen,dyrelivet og landskabet,som jeg i dag næstendagligt deler i ord ogbilleder med mine mere end 6.000 følgere i ind- og udland.
I foredraget fortæller jeg min historie og viser en række billeder fra naturen i Vendsyssel, lige fra den mindste bille til de storslåede landskaber.
”Børn er også en slags mennesker”
9. november
Frode Muldkjær, Nørresundby
Gennem fem årtier har jeg oplevet og arbejdet med børn i mange forskellige sammenhænge.
Jeg har blandt andet stået bag DR's børneradioprogrammer "Syvti" og "Søndagskvisten", været revselsesbekæmper, initiativtager til Børns Vilkår, startet Børnetelefonen, været formand for Børnerådet, Laudrup-fan i Sarajevo, sørøverpirat, børnebogsforfatter, bedstefar og bestyrer for Danmarks mindste højskole, Garagehøjskolen.
Jeg fortæller historier om "barndommens gade" i Vestjylland, om børn og mad, om en biograftur til København, om børn og medier, om børn og kærester, om dumme lærere og gode forældre.
Undervejs hører I også anekdoter om medicinmanden, om nordenvinden og solen samt lydoptagelser med børn, der har været udsat for krænkelser, mishandling og mobning. I møder også børn, som har forældre, der ikke synes, at de er noget værd, en værdisætning, som jeg ser som en væsentlig årsag til tidens mistrivsel, mishandling og overgreb.

Kursusdetaljer
Frimurerhuset, Danmarksgade 1, 9700 Brønderslev
Mandag, 09:00 - 11:45
Mandag, 09:00 - 11:15
30 lektioner, 10 mødegange
Mandag 7. september, 2026
Holdnr.: 0826211001
1.150 kr./person
ledige pladser

Underviser