1.680 kr./person
Yoga for begyndere og øvede 50/60+ere
Husk at du kan få tilskud. For mere information se længere nede på siden.
Yoga for begyndere og øvede 50/60+ere
Der arbejdes med hele kroppen, hvor åndedrættet er højprioritet.
Gennem statiske og dynamiske stillinger samt åndedrætsøvelser, så alle muskelgrupper trænes.
Der opnås positiv effekt på nervesystem, kredsløb, lymfesystem, bindevæv, indre organer og fordøjelse vægttab, og smidigheden øges.
Der lægges vægt på afspænding og indre ro.
Vi afslutter alle yoga timer med en god og lang afspænding, hvor krop og sind kommer helt ned.
Medbring løstsiddende tøj og tæppe.
Lånemadras og yogamåtter i lokalet.
Her er stemmer fra nogle af dem, der er gået til Ylvas yoga før:
Maria: ”Jeg anbefaler 500% yoga med Ylva! Det passer for alle, er blidt og åbner kanaler i hele kroppen og sindet. Ylva er en rolig og imødekommende underviser, som forklarer, hvordan de forskellige elementer i klassen påvirker os. Heldige Københavnere, der kan deltage i hendes klasser!”
Nina: ”Det er en smuk oplevelse – både groundende, styrkende og helende. Jeg oplevede, at jeg kom i kontakt med mig selv, både kropsligt og sjæleligt. Anbefales varmt! Jeg ville ønske, jeg boede tættere på!”
Mette: ”De varmeste anbefalinger af kundalini yoga hos Ylva! Jeg har dyrket yoga i mange år, men havde ikke prøvet Nordic kundalini yoga før jeg var til en session med Ylva! Det var både fysisk, beroligende - og mentalt rensende.”
Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, eller har yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på 32 51 14 95 eller aftenskole@hst.aof.dk for at få en reduceret pris.
Kontoret kan kontaktes på aftenskole@hst.aof.dk eller på 32 51 14 95 mandag til torsdag kl. 10.00 - 12.00.
Herlev Kommune tilbyder forhøjet tilskud til pensionister og efterlønnere, bosiddende i Herlev.
Er du bosiddende i Herlev Kommune, og afholdes kurset i kommunen, kan du benytte pristypen "særlige grupper" – enten "Efterløn Herlev" eller "Pensionist Herlev".
Tilskud til efterlønsmodtagere ydes med 30 % af kursusprisen dog kun til ét hold pr. sæson.
Tilskud ydes til et ubegrænset antal hold pr. sæson til folke- og førtidspensionister samt andre pensionister, der oppebærer en tjenestemands- eller egen kapitalpension.
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller på et senere tidspunkt. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskuddet tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke godkendes af kommunen.
Kursusdetaljer
1.680 kr./person

Underviser
Ylva Maria Norberg
Ylva brænder for yoga, da hun på egen krop opdagede, hvor stor forskel yoga-praksis gør for livsglæden og ro i sindet, hvordan det dæmper uro og bekymringer og skaber en større hvilen i sig selv – oveni de fysiske effekter og fordele, som styrke og smidighed for et langt liv i bevægelse. Ylva er uddannet indenfor Nordic Kundalini Yoga. Ylva er også Reiki Healer og dramapædagog. Hun er gift, har to børn og bor i Gentofte.