Engelsk for dig som vil snakke - let øvede
Her er holdet for dig som forstår engelsk på et niveau, der betyder du kan klare dig rimeligt på rejser og på internettet, men alligevel ikke får sagt det du vil. Vores fokus på dette hold er at tale - gerne grammatisk korrekt, men vigtigst er at du kommer i gang med "fri" snak. Vi læser aktuelle tekster og ser videoklip om kultur, rejser og samfund. Du får mulighed for, at have indflydelse på de emner vi tager op - blot de er til interesse for hele holdet. Der bliver udleveret tekster og små skriftlige opgaver, men der er ingen lektietvang. Genfind dit engelsk "and take the floor."