Bevægelse, optræning og afspænding på små hold

Dette kursus er for dig med gener i knæ, hofter, ryg, skuldre og nakke.

Bevægelse og træning er godt for krop og sind. Det styrker kredsløbet, øger muskelstyrken, forbedrer din smidighed og balance samt giver dig mere energi. Vi træner hele kroppen i roligt tempo og varierer træningen med stående, siddende og liggende øvelser og inddrager forskellige redskaber (elastikker, små bolde mv) . Der er særligt fokus på bevægelighed, stabilitet og styrke, og øvelserne er skånsomme med hensyntagen til den enkelte deltager. Vi afslutter hver kursusdag med afspænding.

Medbring: vandflaske, tæppe, lagen og lille pude

Kursusdetaljer

Kildesalen, Kildemarksvej 70, 4700 Næstved
Torsdag, 09:00 - 10:30
22 lektioner, 11 mødegange
Torsdag 9. november, 2023
Holdnr.: 6223204125
Næstved og Susålandet

1.000 kr./person

4 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Lise Mosberg Meldgaard

<p>Jeg er uddannet fysioterapeut og afspændingspædagog og har mere end 25 års undervisningserfaring.<br />Mine hold er ikke blot træning men nærmere hjælp til selvhjælp, som du kan tage med dig ud i din dagligdag. Jeg går op i at bevægelse gerne både være behageligt og givende. Undervisningen balancerer mellem det rolige og blide - og det lidt mere styrkende, som vi har brug for, for at holde os i form.</p> <p>Undervisningen tilpasses de deltagere der er på holdene og der er plads til løbende korrigering efter deltageres aktuelle behov. Timerne er derfor aldrig helt ens; men alligevel med rytme og genkendelighed. Når der er gener i kroppen eller problemer med udførelsen af øvelser finder vi alternativer. Der arbejdes med kropsbevidsthed, således at den enkelte bliver bedre i stand til at mærke egen krop og dermed styrkes i<br />evnen til at tage sig af egen krop og behov.</p>

1.000 kr./person

Tilmeld kursus