Venteliste

Midtjysk Kor


Midtjysk Kor er et blandet 4 stemmigt kor med ca. 45 sangglade medlemmer. Koret er hjemmehørende i Kjellerup, og har bestået siden 1977 med få forskellige dirigenter. Korets dirigent er i dag Alex Kjær Ahn, der er uddannet musiklærer, organist og korleder. Repertoiret er det, vi kalder ”godt & blandet”. Alt fra mindre klassiske korværker, salmer og nyere danske og udenlandske sange, pop og rytmisk sang.


Vi har 4-5 koncerter om året, og afprøver også samarbejde med andre kor, ligesom vi arrangerer weekend kor ture med både planlagte og spontane koncerter.

Vi lægger vægt på at have det rart og sjovt sammen under korprøverne, hvor vi under vores dirigent Alex Kjær Ahn’s dynamiske og levende ledelse lærer satser og udvikler stemmer.


At være en del af Midtjysk Kor forudsætter, at du finder glæde ved at synge, at du kan synge, nodekendskab er ingen betingelse, men dog en fordel. Vi forventer god mødedisciplin, da vi har behov for alle, for at det lykkes med vores korsang.

Vi sætter pris på et godt socialt miljø i koret, har cafehygge efter første øveaften i hver måned, og en fest en gang imellem, hvor vi hygger med sang og musik.

Der er ingen aldersgrænse i koret, og der er altid plads til nye gode stemmer.


Du er velkommen til at komme og prøve, om korsang er noget for dig. Har du spørgsmål vedrørende koret, må du meget gerne kontakte korets formand Else Holm på tlf. 30620475. Kig eventuelt også ind på vores hjemmeside www.midtjysk-kor.dk.


Kontingent for en hel sæson er 1.000 kr.

Øvested: Alhuset, Skolegade 5, 8620 Kjellerup


 Antal mødegange /halvår: ca.15


Kursusdetaljer

Alhuset, Skolegade 5, 8620 Kjellerup
Tirsdag, 19:00 - 21:00
45 lektioner, 15 mødegange
Tirsdag 2. september, 2025
Hold nr.: 7425207050

0 kr./person

0 ledige pladserTilmeld venteliste

Underviser

Alex Kjær Ahn

0 kr./person

Tilmeld venteliste