215 kr./person

Yin Yoga Workshop

Tre timer med god tid til de lange stræk.

Yin yoga handler om at strække kroppen. I stedet for hurtigt at bevæge os fra stilling til stilling bliver vi typisk i hvert stræk i 3–5 minutter. Det giver masser af tid til at falde til i strækket og mærke bindevævet give sig.

De fleste stillinger foregår siddende eller liggende på gulvet. Vi bruger puder, klodser og tæpper, så kroppen kan hvile i stillingerne, og du ikke behøver at holde dig selv oppe eller presse dig længere ind i et stræk.

På workshoppen har vi endnu bedre tid end på en almindelig yogatime. Vi arbejder os roligt gennem kroppen med særligt fokus på hofter, lyske, lænd og ryg. Undervejs laver vi også rolige øvelser i bevægelse, som gør kroppen klar til de længere stræk.

Enkle meditationer og ån­de­drætsø­vel­ser hjælper dig med at blive i stillingerne, også når minutterne begynder at føles lange, og giver opmærksomheden noget enkelt at hvile i.

De tre timer giver plads til fordybelse og til ikke at skulle skynde sig videre. Vi slutter med en længere afspænding.

Workshoppen varer 3 timer inklusive en pause på 20 minutter undervejs. Medbring gerne lidt at drikke og en lille snack til pausen.

Der kræves ingen erfaring med yin yoga. Stillingerne kan tilpasses, så du kan være med på dit niveau.

Kursusdetaljer

Lufthavnsparken, Kastrupvej 326, 2770 Kastrup
Søndag, 10:00 - 13:00
3,5 lektioner, 1 mødegang
Søndag 29. november, 2026
Hold nr.: 8726204270

215 kr./person

ledige pladser

Underviser

Jonas Dunkan

Mit navn er Jonas, og jeg er uddannet hatha-yogalærer ved Dansk Yoga, en omfattende uddannelse med over 800 timers undervisning.

Hele mit liv har jeg haft en stor interesse for bevægelse, og siden 2019 har jeg været så heldig at kunne undervise i yoga. Du kan finde mig på hold hos AOF Amager og AOF Rødovre.

Mine un­der­vis­nings­vær­di­er handler om at gøre yoga jordnær og tilgængelig for alle. Mit mål er at give dig en pause fra hverdagens travlhed, hvor hjernen kan tage en pause, og du kan være til stede i kroppen og åndedrættet.

Hos mig er yoga for alle – ikke kun for de smidige, stærke eller spirituelle, men for helt almindelige mennesker, der søger ro, gode stræk og nærvær. Uanset din alder, kropsform eller erfaring er der plads til dig.