650 kr./person
Workshop - Nyt liv opstår - Faaborg
Nyt liv opstår……
I feltet mellem modsætninger, forskelligheder og kontraster
Bliver du nysgerrig eller nervøs, når du læser denne sætning?
Vi lever i en verden, hvor mangfoldighed har svære vilkår. Der sker megen polarisering, som skaber afstand mellem mennesker. Det skubber til en angst inden i os for det, som er anderledes og nyt. Men ser vi på forudsætningerne for, hvordan liv opstår, rummer det ofte modsætninger og kontraster, som fører til noget helt nyt.
På denne dag vil vi arbejde kreativt med krop og sjæl ved at bevæge os, male og arbejde med visuelt udtryk. I en legende og undersøgende atmosfære giver vi plads til at rumme modsætninger i eget liv og være nysgerrige på det nye der spirer frem.
Vi lader os inspirere af skabelsesberetningen fra den Nordiske Mytologi og kunstværket Ymeres Brønd, som står på torvet i Faaborg.
Velkomment til en dag i modsætningernes kreative tegn, hvor nyt liv skabes!
Om underviserne:
Birgit Elmon: Uddannet kunstner, kunstpædagog og kunstterapeut. Har mange års erfaring med at arbejde i det kreative felt.
Tine Døring: Psykomotorisk terapeut og Tamalpa Teacher Graduate i Tamalpa Life Art Proces. Erfaring med at forbinde krop, kreativitet og kunstnerisk udtryk.
Kursusdetaljer
650 kr./person

Underviser
Birgit og Tine
Underviserne er Birgit Elmon og Tine Døring.