
1.070 kr./person
Roco/Fleischmann Z21 grundkursus - Vejle
Bliv mester i digital modeljernbane med Z21!Ønsker du at opbygge, styre og drifte din egen digitale modeljernbane? På vores praktiske og øvelsesorienterede kursus lærer du alt om digital central, PC-tilslutning, lokomotiver og spormateriel – alt sammen i en tryg, gruppeorienteret atmosfære.Under ledelse af en erfaren instruktør arbejder vi i små grupper – op til 4 kursister i hver gruppe – så du får hands-on erfaring med z21 Start og SwitchDECODER og de nyeste teknologier inden for modelbanestyring. Vi dækker fra opsætning af Z21, betjening med multiMAUS og Z21 APP’en til tilslutning af pc, tablet og Chromebook.
Kursets indhold inkluderer:
• Opbygning af sporveje, sporskifte og magnetartikeldekodere
• Tilslutning af kørespænding og artikler som signaler og sporskifter
• Oprettelse, styring og redigering af lokomotiver og vogne
• Backup og datasikkerhed
• Fejlfinding og fejlsøgning
Undervisningen foregår som demonstrationer, forklaringer og praktiske øvelser, hvor du selv prøver kræfter med scenarier, der spejler virkelige situationer. Du skal ikke medbringe noget – alt udstyr stilles til rådighed. Dette kursus er perfekt til dig, der ønsker at tage din modeljernbane til det næste niveau – uanset om du er nybegynder eller erfaren med din modeljernbane.
Kurset er uden forplejning men der er mulighed for at få en kop kaffe :-)
Kursusdetaljer
1.070 kr./person

Underviser
Peter Topp Engelsted Jonasen
Digital modeljernbane har været en stor del af mit liv i mere end 25 år, og jeg er, hvis jeg selv skal sige det, et alment kendt navn i modeljernbaneverdenen bl.a. gennem www.digitaltog.dk som mange bruger til at finde viden om modeljernbane, modeljernbaneudstillinger m.m.
Min pædagogiske baggrund stammer bl.a. fra uddannelser og erfaringer som lærer og officer, og det, håber jeg, at du oplever, hvis du deltager i mine kurser, som jeg altid forsøger at sørge for er velforberedte og fokuserede på, at alle deltagerne lærer noget nyt sammen og ikke mindst gennem praktiske øvelser.
Jeg har været underviser i digital modeljernbane hos AOF siden 2020, hvor jeg har afholdt kurser i Vejle, Esbjerg og Greve.
