På job i verdens brændpunkter v/Simi Jan
Simi Jan giver en unik smagsprøve på livet som korrespondent i orkanens øje – hør historierne bag om historierne på TV. Gennem personlige beretninger fortæller hun om at rapportere fra verdens brændpunkter; Om at turde bo i et land med en konstant terror-og kidnapningstrussel; Om at arbejde som kvinde i et mandsdomineret fag, og rapportere fra konservative lande, hvor kvinders plads ofte er bag hjemmets fire vægge; Om den grænseløse gæstfrihed og næstekærlighed midt i krigen.
Simi Jan har ikke kun gjort en dyd ud af at lære de lokale at kende, for at forstå samfundet indefra, men har også taget store ricisi for fx at møde taleban-krigere i et forsøg på at fortælle den anden side af historien. Men Simi Jans foredrag er også en fortælling om, at kæmpe for det man brænder for, og at tage skæbnen i egen hånd. At turde springe ud på dybt vand uden at vide, hvad der venter. For de første par år efter endt uddannelse kunne den unge journalistspire ikke få job nogen steder – ingen ville ansætte hende.
Men hun gav ikke op – og i 2006 blev hun ansat hos TV2 Nyhederne, men efter blot et år sagde hun sit faste job op, solgte sin lejlighed og rejste ud i verden for at udleve sin drøm som korrespondent. Det blev begyndelsen på en faglig og personlig dannelsesrejse i verdens brændpunkter.
Der er lagt op til et spændende og indsigtsfuldt foredrag fortalt med liv og sjæl af en kvinde, der brænder for sit arbejde.
Kursusdetaljer
135 kr./person
Underviser
Ekstern Underviser
135 kr./person
Tilmeld kursus