Fredagsgæsten i Herlev
Fredag 15. september
Cand. phil. Lars Olsen
København: Arbejderbyen der forsvandt
For få årtier siden var København en arbejderby. Over halvdelen af familierne tilhørte arbejderklassen, og store arbejdspladser som B&W satte præg på byens politik og kultur. I dag er det anderledes. København er blevet yngre, mere velstående og hip, men VVS’eren og pædagogen får stadig sværere ved at finde en bolig, som de kan betale. I foredraget præsenterer Lars Olsen analyserer fra debatbogen “Rige børn leger bedst”, men fortæller også sin egen historie om Københavns forvandling.
Fredag 29. september
Journalist og valgobservatør Karin Bergquist
I demokratiets tjeneste
At være valgobservatør er et spændende og til tider risikofyldt arbejde. Karin Bergquist observerede det første frie valg i Tunesien og valget i Tyrkiet, hvor et terrorangreb kostede flere end hundrede mennesker livet. Ligesom hun har observeret valg i blandt andet Pakistan, hvor hun måtte have sikkerhedsvagter. Foredraget handler om både kulturmøder og valgprocesser rundt om i verden.
Fredag 13. oktober
Cand. Mag. Nina Hald
Makabre mesterværker
Tanker om den næsten utænkelige afslutning er blevet udtrykt i smykker, som er blevet båret i døden i årtusinder. Smykker har fulgt lig i graven - de er blevet båret, for at mindes den afdøde og for at symbolisere håbet om genopstandelse. I foredraget hører vi om dødens kulturhistorie med eksempler fra Ninas udstilling Makabre Mesterværker, der kunne opleves på Sønderborg Slot sidste år.
Fredag 27. oktober
Huleforsker Louise Korsgaard
Huler – verdens sidste uudforskede steder
Tag med på opdagelsesrejse til ukendte huler i bl.a. Papua New Guinea, Borneo og Spanien. Gennem billeder og filmklip viser foredragsholderen hulernes hemmeligheder og giver et sjældent indblik i en huleudforskers hverdag under jorden: Kilometervis af labyrinter af dybe skakter, snævre mudrede passager, underjordiske floder og gigantiske krystal-dekorerede sale.
Fredag 10. november
Journalist Jan Larsen
Kina - på godt og ondt
Journalist Jan Larsen har i snart 20 år beskæftiget sig med Kina, heraf 6 år som TV-Avisens korrespondent i landet. Han fortæller om udfordringerne i dagens Kina - både som kommende supermagt og hvordan kinesernes hverdag er blevet markant ændret - og ikke altid som vi andre går og tror.
Fredag 24. november
Sociolog René Karpantschof
Demonstranternes Danmarkshistorie
Vi ser det igen og igen, protester foran Christiansborg, optog gennem gaderne, happenings, underskriftindsamlinger, stenkast og tåregas. Men hvem er de, hvorfor gør de det, og hvad får de ud af det? Det fortæller dette foredrag om de danske demonstranters spektakulære historie fra det begyndte i 1700-tallet, hen over 1968-oprøret og til nutidens aktivisme. Der bliver også plads til debat, for er alle de protester egentlig godt eller skidt?
Fredag 5. januar
Journalist Kaare R. Skou
Den politiske situation netop nu.
Som titlen fortæller, er der tale om en hel aktuel opdatering af det politiske billede men sat i perspektiv både historisk og fremadrettet. Foredraget indeholder en gennemgang af de væsentligste forslag, der er til politisk debat, og en situationsbeskrivelse af hvert partis aktuelle tilstand. Ikke nørdet med uforklarlige tal eller med brug af ofte orwellsk nysprog, men forklaret på almindeligt dansk, så alle kan være med.
Fredag 12. januar
Musiker Ida Riegels
1.000 km Cello
Musiker Ida Riegels spiller på en cello hun selv har bygget fra grunden af. Den er specielt designet til at fremme de dybe overtoner. På programmet er klassiske værker og en håndfuld kompositioner af Ida, som er skrevet med inspiration fra oplevelser på hendes mange koncertrejser. Undervejs i koncerten /foredraget vil man kunne høre om Idas 1.000 km lange koncertrejse på cykel op gennem Europa, og hendes øvrige turneer på cykel.
Fredag 26. januar
Søster Anna Mirijam
Søstrene af det Dyrebare Blod
ter Anna Mirijam er ordenssøster hos Søstrene af det dyrebare blod og priorinde i i klosteret i Holte. Hun fortæller om hverdagen i klosteret, om trosspørgsmål og spiritualitet og vejen ind i den katolske kirke. Og om hvorvidt ordensfolk må drikke øl og spise pizza.
Fredag 9. februar
Tidligere fagforeningsformand Max Meyer
Jøde i Danmark
Knap 80 år efter befrielsen af Auschwitz, 75 år efter staten Israel blev oprettet og 400 år efter at jøderne blev inviteret af Christian d. 4. til at tage ophold i Danmark kommer Max Meyer, søn af en af de få overlevende fra KZ lejrene og holder foredrag. Han fortæller om Israel, om at være dansk jøde og den stadig stigende antisemitisme i Danmark og resten af verden.
Fredag 23. februar
Ph.d. Karen Westphal Eriksen
Billedhuggeren Sonja Ferlov Mancoba
Den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) levede hovedparten af sit liv i Frankrig. Her boede hun sammen med sin mand, billedkunstneren Ernest Mancoba (1904-2002) og deres søn, kunstneren Wonga Mancoba (1946-2015). Med rødder i det danske surrealistiske miljø omkring Linien-tidsskriftet og senere Høst og Cobra er hun kendt som en eksistentielt arbejdende kunstner. Med afsæt i afrikanske kunstudtryk skabte Mancoba semi-abstrakte væsens- og maskelignende skulpturer. Foredraget handler om hendes liv, kunst og æstetik.
Fredag 8. marts
Journalist og forfatter Marta Sørensen
Moderskab historisk set
Hvornår var det historisk bedste tidspunkt at være mor på? Hvordan kunne vikingetidens mødre finde på at sætte deres børn ud? Var landmandskonerne i 1800-tallet bedre til at amme, end vi er? Det er nogle af de spørgsmål, som Marta Sørensen forsøger at svare på i sit foredrag, på baggrund af bogen, "Høne, løve, ravn." Her taler hun med historikere, jordemødre, psykologer, fødselslæger, en langtidsammer, en rødstrømpe og mange flere for at kortlægge morens liv i Danmark fra børneudsættelser til babysalmesang.
Fredag 15. marts
Fælles afslutning i Herlev Medborgerhus
Stine & Martin: To, der kan få taget til at lette
Showparret Stine & Martin, har de sidste 20 år taget publikum med storm. Deres humorfyldte og nærværende tilgang til publikum har sørget for fulde huse gang på gang.
De har en fortid i blandt andet Tivoli Cabaret, Bakkens Hvile, Skagen Revyen og Cirkusbygningen i København.
Stine & Martin leverer underholdning i form af revy, humoristiske historier og store syng-med showmedleys.
Kursusdetaljer
1.505 kr./person
Underviser
Heidi Oest
1.505 kr./person
Tilmeld kursus