Senior-Universitetet, Månedstræf
4. september Jens Rosendal-og hvilket forår blev det
- Dorthe Falck
Med blot et lille udsnit af Jens Rosendals store produktion, samt en ikke kedelig fortælling om hans liv og fortællingerne bag hans sange, vil følgende visevenner føre Jer gennem dagens program:
Carsten Hansen, Dorrit Christiansen, Henrik Falck, Titter, Else Strandbygaard, Lise og Klaus Wichmann akkompagneret af Finn Nyholm på Bas og klaver samt vores vært Dorthe Falck på klaver.
2. oktober Tag med på tur til fremtiden
- Thomas C. Krohn
Tag med på en spændende rejse ind i fremtiden og udforsk, hvordan hverdagen i år 2035 vil se ud – anderledes end du nogensinde havde forestillet dig.
Med inspiration fra min faktionsbog ”Her er dit liv-2035” dykker vi ned i emner som boligindretning, joblandskabet, ændrede spisevaner og transportmuligheder. Du vil blive præsenteret for spændende idéer og tanker om fremtiden, samtidig med at vi undersøger hvor realistiske de er, og hvilke fakturer der skal til for at disse forudsigelser bliver til virkelighed.
Foredraget giver dig værktøjer til selv at begynde at observere nutiden og identificere tegn på, hvor udviklingen inden for forskellige områder er på vej hen. Det er ikke science fiction, men baseret på nøje iagttagelse, nysgerrighed og realistiske prognoser. Vær med til at afdække fremtiden og bliv klar til at omfavne de kommende ændringer.
6. november Rejseanekdoter fra charterbranchens opståen
- Lars Halby
Hør om den danske charterbranches opståen og de to personligheder bag Spies og Tjæreborg, levemanden Simon Spies og præsten Eilif Krogager. Lars Halby har selv arbejdet for Tjæreborg Rejser og Sterling Airlines og fortæller mange anekdoter fra sin tid i branchen
4. december ”Bonden” og Shu-Bi-Dua
- Ivan Liljebæk
”Bonden” og Shu-Bi-Dua som vi husker dem. Få den u-censurerede historie om Danmarks største pop-band, og ikke mindst den ufortalte historie om Michael Bondesens privatliv. Om bandet, der flere gange var ved at kollapse bag scenen. Også sjove anekdoter om orkestret og ”Bonden” til hans sygdom og død i 202. Vi skal høre Vuffeli-Vov, Står på en Alpetop, Hvalborg, fed Rock og mange mange flere sange. Mest fra 70érne hvor ”Bonden” var frontfigur – og vi var unge.
8. januar Mit liv med glas
- Branka Lugonja
Glaskunstner og ejer af Galleri St.Galla i Hejninge, Branka Lugonja vil fortælle om, hvordan hun fandt sin passion for glas og hvorfor hun stadig er fascineret af dette materiale.
I det meget spændende foredrag vil Branka dele sin inspirerende rejse med glas. Hør hende fortælle om de øjeblikke, der førte hende til sit livskald, de udfordringer og muligheder, hun har mødt og hvad der gør glas til et uundgåeligt element i hendes liv.
Oplev et foredrag fyldt me inspiration og indsigt i en kunstners verden. Dette foredrag er for alle, der elsker kunst, håndværk og de historier der ligger bag.
5. februar Djævelens advokat
- Flemming Rishøj
Den 23. juni 2011 blev en skelsættende dag for advokat Geir Lippestad, dan han blev bedt om at forsvare Anders Behring Breivik, der dagen forinden havde dræbt 77 nordmænd i en forfærdelig terrorhandling. Lippestad sagde ”ja”, bl.a. fordi han ikke ønskede at Breivik skulle få sin vilje og derimod ødelægge demokratiet. Men omkostningerne var store. Lippestad hentede sin styrke i de erfaringer med livets skrøbelighed, som hans dødsmærkede datter Rebekka gav ham.
Et tankevækkende foredrag om menneskesyn og retfærdighed, for kan Breiviks handlinger overhovedet forsvares?
19.marts Sigøjnere, Romaer-Frihedens folk?
- Malene Fenger-Grøndahl
Sigøjnere/romaer er et folk uden land og de udgør Europas største etniske minoritet. Sammen med sin mand har Malene besøgt sigøjnere/romaer over hele Europa og i dette foredrag fortæller hun om sit møde med det gådefulde folkefærd og om romaernes historie – deres lange rejse fra Indien til Europa og den forfølgelse og fordømmelse, de har været udsat for gennem historien. Vi hører også om deres tro, kultur og levevilkår i dagens Europa.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen ”Sigøjnere-1000 år på kanten af Europa”
Kursusdetaljer
980 kr./person
Underviser
Thomas Krohn
980 kr./person
Tilmeld kursus