Højskoleformiddage - Ribe

Torsdag 3/10
Bitten Holmsgaard
Op­da­gel­ses­rej­sen­de
Når vi taler om op­da­gel­ses­rej­ser, tænker vi tit på de store og epokegørende. Som dengang Columbus opdagede Amerika. Eller Marco Polo, som den første europæer rejste tværs gennem Asien til Kina. Men hvis vi er opmærksomme, består vores såkaldte almindelige liv også af store og små op­da­gel­ses­rej­ser. Og vi kan endda få endnu mere eventyr ind i vores hverdag med en ganske lille indsats. På underholdende vis kommer du på ekspedition med de allerstørste op­da­gel­ses­rej­sen­de fra ver­dens­hi­sto­ri­en. Men du følger også i fodsporene på nogle af de mindre kendte. Det hele bliver krydret med Bitten Holmsgaards egne større, mindre og lattervækkende eventyr.

Torsdag 10/10
Leo Schmidt
Athos
Et område i Grækenland omgærdet af mystik. Foredraget er fortællingen om en pilgrimsrejse med ophold på tre forskellige klostre på halvøen Athos, et område der er omgærdet af mystik, hvor kvinder aldrig har haft adgang, hvor kræft er en meget sjælden sygdom, og hvor munkenes gen­nem­snitsal­der er høj. Munkene er vegetarer. Bøn og faste udfylder en stor del af munkenes daglige liv. Athos er den græsk ortodokse kirkes område. Det er selvstændigt, men dog en del af Grækenland.


Torsdag 24/10
Christian Friis
Israel
Landområdet Israel, der tidligere hed Palæstina, er såvel en levende, moderne stat som et land, der historisk trækker tråde flere tusinde år tilbage i tiden. Fra den bibelske periode gennem talrige kulturer og rigers påvirkninger til den nyere tid, zionismens fremkomst og endelig proklamationen af staten Israel i 1948. Foredraget sætter fokus på den nyere tid og for­ud­sæt­nin­ger­ne for staten, der stadig udgør et kernepunkt i den mellemøstlige konflikt.

Torsdag 31/10
Erik Lindsø
Livsglædens nødvendighed
Livsglæden er det, der gør livet levende. Livsmod er det, som man løbende får sat ind på sin glædeskonto. Foredraget sætter ind på fælleskontoen! Jeg har samlet på historier om glædesspredere og skrevet en hel bog om dem. Det var derfor, jeg begyndte at gå med hat, så jeg kan tage den af, når jeg møder dem. Bogen hedder "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder". Foredraget bygger på bogen, og er et muntert, livgivende foredrag - et mentalt kurbad. Nogle skaber glæde, hvor de går - andre når de går. De sidste har jeg døbt de lang­tids­skuf­fe­de eller de be­kym­rings­pa­ra­te. Det er når denne tilstand af le­ve­brød­spe­s­si­mis­me rammer os, at vi har behov for, at en glædesspreder kigger forbi. Et muntert og livgivende foredrag - et mentalt kurbad. Vi tror, det er nemt at være glad. Men der er ikke noget, der er nemmere at lade være med. Glæden kommer ikke af sig selv. Man må lave opsøgende virksomhed. Hvis der ikke er noget at glæde sig over, er der noget at glæde sig til. Ved at leve livet, erfares det, men ved at elske livet forklares det. Vi må gerne græde over livet, men ikke begræde det. Det handler mit foredrag om. Foredraget en poetisk rundrejse i livsglædens, smilets og den muntre alvors univers.


Torsdag 7/11
Adam Bak
Jel­ling­dy­na­stiets bedrifter
Harald Blåtand og hans forældre, Gorm den Gamle og Dronning Thyra, var grundlæggerne af Jel­ling­dy­na­sti­et. De overtog magten i løbet af 900-tallet efter et kaotisk århundrede med interne magtkampe på kryds og tværs i Nordeuropa. Harald Blåtand gennemførte vidtrækkende forandringer i det danske samfund inden for nogle få årtier. Foredraget vil gennemgå de store begivenheder der fører til at Danmark får en centraliseret kongemagt og en ny statsreligion, samt konsekvenserne af disse beslutninger.

Torsdag 14/11
Allan Spangsberg
Slavenation Danmark
I generationer var Danmark koloni og slavemagt, og under den såkaldte florissante handelsperiode tjente Danmark store penge på kolonihandlen, og på handel med mennesker fanget i Afrika. Men hvorfor kom Danmark til Vestindien, og Guldkysten, og hvorfor blev de der? Hvordan var livet for de danske kolonister, og hvordan foregik det daglige liv i kolonierne? Hvordan kunne man leve med at være slavehandler og slaveejere, og med tvang fører over 100,000 mennesker til en ny verdensdel, blot for under pisken og et terrorregime udnytte dem som arbejdskraft? Måske var man ikke så bekymret for folkekirken støttede faktisk slavehandlen, og så foregik det endda også i Indien! På de vestindiske øer er der en fortælling om at Danmark var en af de mest grusomme slavenationer, imens at vi herhjemme vel enten tror at vi ikke var så slemme, vi var jo de første til at forbyde slavehandlen, eller ansvaret negligeres! I dag sælges Dansk Vestindien som en pa­ra­dis­desti­na­tion for danske turister, men hvad er egentlig den danske arv, og hvad betyder det for befolkningen at vi solgte dem til USA uden at spørge dem i 1917?

Torsdag 21/11
Emil Møller Christensen
Astrid og Bjarne Henning Jensen
Det er sjældent, at et ægtepar bliver filmskabere sammen. Men Astrid og Bjarne Henning-Jensen er en undtagelse. De kommer til Nordisk Film under Besættelsen og markerer sig hurtigt som nogle nytænkende og banebrydende fil­min­struk­tø­rer. Med baggrund i do­ku­men­tar­fil­men formår de at føre en helt ny og mere realistisk tone ind i dansk spillefilm – en tone, der både er med til at pro­fes­sio­na­li­se­re filmsproget og som sætter dansk film på det internationale landkort. Det sker ikke mindst med Astrid og Bjarne Henning-Jensens filmatisering af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn – et filmværk, der siden er blevet legendarisk. Det er samtidig historien om to unge ildsjæle, som har en stærk social ret­fær­dig­heds­sans. Dette sociale engagement ses klart i deres film, hvor udsatte menneskers liv og skæbne ofte sættes i fokus. Foredraget er ikke mindst en fortælling om at være skabende filmkunstner i en tid, der påvirkes af Be­sæt­tel­ses­ti­den og dets ufred. Det er fortællingen om en tid, hvor det at være kvinde i filmbranchen er en sjældenhed, men hvor Astrid Henning-Jensen med stort gåpåmod, idérigdom og stærk film­for­nem­mel­se arbejder sig frem i geledderne og viser sit værd som en klog og kyndig filmfortæller.


Torsdag 28/11

Kursusdetaljer

Museet Ribes Vikinger, Odins Plads 1, 6760 Ribe
Torsdag, 10:00 - 12:00
24 lektioner, 8 mødegange
Torsdag 3. oktober, 2024
Hold nr.: 1124211002

850 kr./person

98 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Kirsten Petersen

850 kr./person

Tilmeld kursus