Spansk kommunikation V - let øvede
For dig, der har lært spansk i nogle år, og som grundigt har gennemgået den basale spanske grammatik samt datidsformerne. Du kan begå dig på spansk, men du har brug for at øve dig mere og for at anvende det, du har lært.
I løbet af dette forløb vil dine mundtlige sprogfærdigheder være i fokus, så du kan blive bedre til at bruge det spanske, du kan – gennem aktive øvelser. Vi vil naturligvis også bruge tid på at repetere grammatikken og lære noget nyt.
Vi arbejder med tekst- og opgavebogen Historias breves para leer af Joaquín Mansoliver, niveau intermedio. Undervisningen foregår primært på spansk.
Udgift til undervisningsmaterialer må påregnes. Materiale aftales 1. mødegang. Miguel Campos kan træffes på mail miguelspansk@gmail.com
Kursusdetaljer
1.920 kr./person
Underviser
Miguel Campos
Miguel Campos er født i Madrid og kom til Danmark som udvekslingsstuderende i 2001. Han er cand.scient.soc. fra RUC med en efteruddannelse i spansk som andetsprog fra Universidad Complutense i Madrid.
Miguel har undervist i spansk på alle niveauer i 10 år og har arbejdet som tolk og oversætter i en lang årrække.
Han er også lektor i spansk historie på Folkeuniversitetet siden 2018 i København og har holdt foredrag om spansk kultur og historie på forskellige højskoler.
Han har også bidraget til akademiske udgivelser om spansk politik og samfundsforhold.
Miguel er født i Madrid, bor i København og har to børn.
1.920 kr./person
Tilmeld kursus