Vridsløselille Statsfængsel - en lukket verden

I 2016 lukkede det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund, og lige nu er der, i en begrænset periode, mulighed for at kigge ind bag murene og få et fængslende indblik i én, for de fleste, ellers lukket verden. Fængslet har gennem sin lange historie huset mange fanger, der havde udsigt til en afsoning i komplet isolation bag den høje fængselsmur, og Vridsløselille er kendt for sine berygtede indsatte som politimorderen Palle Sørensen og Danmarks tidligere ju­stits­mi­ni­ster P. A. Alberti – og så naturligvis en vis Egon Olsen, der via Olsen Banden-filmene har gjort fængslets ikoniske, grønne port verdensberømt.  I dag står det tidligere fængsel, med et areal på 30.000 m², tilbage tomt og forladt med autentiske fangehuller, sikringsceller, iso­la­tions­går­de og kirke, der stadigvæk står, som da fængslet lukkede – og vidner om en liv bag tremmer.

Vi kommer på en spændende og autentisk særrundvisning ude som inde i fængslet kombineret med be­mær­kel­ses­vær­di­ge første­hånds­be­ret­nin­ger, personlige anekdoter og en særlig insider-viden om fangerne i fængslet, som kun en tidligere ansat kan have. Turen er skræddersyet til os, så vi kommer også på besøg på fængselsmuseet, der normalt kun har åbent den sidste søndag i måneden. Her får vi en dybdegående indsigt i fængslets spændende historie og den store samling af hundredvis af originale klenodier, der alle er bevaret, fra fængslets knapt 160-årige historie.

Så hvis du er nysgerrig på livet i fængslet gennem dets aktive periode fra 1859 til 2016 og har lyst til at høre alle de dramatiske og fascinerede fortællinger fra et liv bag den grønne port, så ”ryk direkte i fængsel” med et besøg i Vridsløselille Statsfængsel.

Turen inkluderer særligt besøg på museet og rundvisning ude som inde i fængslet med en tidligere ansat.
Fængslet egner sig desværre ikke til kø­re­stols­bru­ge­re eller gangbesværede, og du skal være min. 12 år for at deltage. Turen foregår både inde og ude, så derfor anbefales praktisk tøj efter vind og vejr.
Transport: S-togs linje B til Albertslund St. eller stor gratis par­ke­rings­plads på Egon Olsens Vej lige ved mødestedet.

Kursusdetaljer

Vridsløselille Statsfængsel, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Tirsdag, 16:00 - 18:00
1 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 23. september, 2025
Hold nr.: 25222463

385 kr./person

25 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Marianne Bentzen

385 kr./person

Tilmeld kursus