Tivoli med julemarked og overgartner Tom Knudsen

Tivoli i julehumør, foredrag og morgenvandring med overgartneren Tom Knudsen og Pia Mengel.

Vores elskede Tivoli er jo en ”dame” med mange år på bagen, 181 år her i 2024.
Blomster og lys har altid været en stor del af parken.
Det er lykkedes os at få selve overgartner Tom Knudsen til at tage os rundt i parken før åbningstid. Han vil fortælle om blomsterne, planterne og om fortid, fremtid og nutid for haven. Vi vil ligeledes høre om det daglige arbejde, overvintring af eksotiske planter og årstidens udfordringer. Netop i november/december er haven pyntet op til jul med kilometervis af lyskæder, kæmpe graner og kirurgisk præstation.
Efter et spændende og informativt foredrag, går vi rundt i store dele af Tivoli parken.
Da denne i 1843 slog portene op for første gang, var det kun en smuk have, helt uden forlystelser. I dag er det en smuk blanding af begge dele, der lever harmonisk med og omkring hinanden og således at ”Tivoli looket” bevares.
Hvert år besøges haven af op til 4 millioner gæster, og alene til julemarkedet besøger ca. 850.000 gæster julemarkedet.
Den helt store udfordring for gartnerne og arkitekterne er at bevare even­tyr­fø­lel­sen i haven, samtidig med, at den skal leve i nutidens ånd.
Efter den botaniske havevandring med Tom, tager Pia gruppen rundt i noget af den øvrige del af Tivoli og fortæller om de forskellige steder, der passeres.
Vi udleverer også et dejligt lille hæfte der indeholder info fra havens lange historie.

Mødested: Tivolis hovedindgang, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Kursusdetaljer

Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Tirsdag, 10:00 - 11:30
1 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 26. november, 2024
Hold nr.: 242228621

335 kr./person

10 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Arrangeret af Pia Mengel

335 kr./person

Tilmeld kursus