Tivoli med julemarked
Tivoli i julehumør, foredrag og morgenvandring med overgartneren Tom Knudsen og Pia Mengel.
Vores elskede Tivoli er en ”dame” med mange år på bagen, 181 år her i 2024.
Blomster og lys har altid været en stor del af parken.
Det er lykkedes os at få selve overgartner Tom Knudsen til at tage os rundt i parken før åbningstid. Han vil fortælle om blomsterne, planterne, og om fortid, fremtid og nutid for haven. Vi vil ligeledes høre om det daglige arbejde, overvintring af eksotiske planter og årstidens udfordringer. Netop i november/december er haven pyntet op til jul med kilometervis af lyskæder, kæmpe graner og kirurgisk præstation.
Efter et spændende og informativt foredrag, går vi rundt i store dele af Tivoli parken.
Da denne i 1843 slog portene op for første gang, var det kun en smuk have, helt uden forlystelser. I dag er det en smuk blanding af begge dele, der lever harmonisk med og omkring hinanden så ”Tivoli looket” bevares.
Hvert år besøges haven af op til 4 millioner gæster og alene til julemarkedet kommer der ca. 850.000 gæster.
Den helt store udfordring for gartnerne og arkitekterne er at bevare eventyrfølelsen i haven samtidig med, at den skal leve i nutidens ånd.
Efter den botaniske havevandring med Tom, tager Pia gruppen rundt i noget af den øvrige del af Tivoli og fortæller om de forskellige steder, der passeres.
Vi udleverer også et dejligt lille hæfte, der indeholder info fra havens lange historie.Mødested: Tivolis hovedindgang, Vesterbrogade 3, 1630 København V
Kursusdetaljer
335 kr./person
Underviser
Arrangeret af Pia Mengel
335 kr./person
Tilmeld kursus