Venteliste

Rundvisning: Fredensborg Slot, kirke, Den Reserverede Have, Orangeriet og frokost

Fredensborg Slot er et af kongehusets foretrukne residenser og har i århundreder dannet ramme om større officielle statsbesøg og familie begivenheder i kongehuset.

Oprindeligt blev slottet opført for Frederik IV af arkitekt J.C. Krieger i 1720-26, hvorefter det vidtforgrenede slotsanlæg er opstået trinvis igennem 1700-tallet under medvirken af århundredets bedste danske arkitekter.

Den Reserverede Have er kongehusets helt private fristed i slotsparken, og den indeholder prydhave, urtehave og orangeri samt dronningens 75-års fød­sels­dags­ga­ve fra Folketinget: Årstidshaven. Årstidshaven består af de fire afdelinger: Forårshaven, Forsommerhaven, Ef­ter­som­mer­ha­ven og Efterårshaven. Urtehaven og orangeriet leverer hver dag friskt grønt til kongefamilien og sørger for, at de kongelige gemakker er pyntet smukt med egne blomster. (Kun tilgængelig for grupper)

Desuden er der måske også mulighed for at smugkigge på Miss Fredensborg, guld­bryl­lups­ga­ven fra det forhenværende kongelige ægtepar til hinanden i 2017.

AOF har arrangeret en ”kongelig” formiddag, hvor vi guides rundt i selve slottet med den berømte have- og kuppelsal, slotskirken, som vi jo kender fra royale begivenheder, samt i Den Reserverede Have (udefra) og Orangeriet, sidstnævnte var Prins Henriks 60 års fød­sels­dags­ga­ve.
Det kongelige gartneri sælger krydderurter, stiklinger og planter, alle med oprindelse i det kongelige orangeri.

Efter rundvisningen trakteres vi med en lækker frokost ekskl. drikkevarer på ”Country Market”, Jernbanegade 3 i Fredensborg.

Mødested: Par­ke­rings­plad­sen ved indgangen til slotsarealet ved Fredensborg

Kursusdetaljer

Fredag, 10:30 - 14:00
1 lektioner, 1 mødegang
Fredag 4. juli, 2025
Hold nr.: 25122633

425 kr./person

0 ledige pladserTilmeld venteliste

Underviser

Arrangeret af Pia Mengel

425 kr./person

Tilmeld venteliste