Rigsarkivet - en del af Danmarks historie
Måske følger DU med i DRs Forsvundne arvinger, hvor Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh går på jagt efter ukendte arvinger og forsøger at opklare, hvorfor arvingerne har mistet kontakten til deres nu afdøde slægtning. Svarerne finder de via Rigsarkivet - og det er netop her, at vi skal på besøg.
Så kom med ind bag facaden og oplev den imponerende samling af dokumenter, kort og fotografier i Rigsarkivets afdeling i København. En unik mulighed for at komme tæt på de kilder, som har været med til at forme Danmarks historie.
På særrundvisningen får vi også fortællinger om arkivalier med en god og interessant historie eller med flotte illustrationer eller segl. Historierne vil ofte strække sig fra middelalderen og op til første halvdel af 1900-tallet og kan handle om alt fra den almindelige danskers liv til større danske begivenheder. På turen kommer vi også i Rigsarkivets magasiner og bliver præsenteret for Københavns imponerende højlager.
Vær opmærksom på, at pga. Rigsarkivets sikkerhedsforanstaltninger, så er det ikke tilladt at medbringe overtøj, tasker og mobil i magasinerne, der derfor låses inde. Og da der kun er 16 grader i magasinerne, er det en god idé at tage en varm trøje på. Desuden anvendes der TV-overvågning på Rigsarkivets områder.
Mødested: Rigsarkivet, Kalvebod Brygge 34, 1560 København V. Hvor der ringes på klokken ved hovedindgangen til receptionen gerne senest 10 min. før mødetid.
Rigsarkivet har et begrænset antal gratis parkeringspladser foran Kalvebod Brygge 34.
Der SKAL stå RA på jorden, hvor du må parkere OG en tilladelse til parkering sker ved registrering af nummerpladen i receptionen.
Rigsarkivet tager ikke ansvar for parkeringsbøder eller forkert registrering af nummerplade.
Det er også muligt at parkere for enden af bygningen mod Tivoli hotellet, hvor der intet står på jorden.
HUSK en varm trøje.
Kursusdetaljer
440 kr./person
Underviser
Marianne Bentzen
440 kr./person
Tilmeld kursus