185 kr./person

Raadvad med sommeråbne værksteder

Vi skal på besøg i det idylliske og fredede Raadvad inde midt i Jægersborg Dyrehave. Her i det naturskønne område ved Raadvad Dammen findes kimen til Danmarks første in­du­stri­sam­fund med Mølleåen og den tidligere Raadvad Knivfabrik.
Den lille billedskønne by fremstår i dag næsten uændret fra da byen i slutningen af 1700-tallet udvikler sig som industriby, og vi skal på vores tur rundt i byen have et spændende indblik i et samfund, der tidligere fungerer relativt isoleret og i samspil med naturen. Hele Raadvads historie udrulles, og vi skal rundt og se de tidligere fa­briks­byg­nin­ger og boligerne, der husede fabrikkens ansatte.
På rundvisningen kommer vi forbi Georg Jensens barndomshjem. Kilden, der tidligere forsynede hele byen med vand. Raadvad Kro med de mange funktioner. Og det ekstravagante vandrehjem i nr. 1, der tidligere var en skole. Til slut kigger vi inden for på bronze værkstedet og hilser på Stine Ring Hansen, og efterfølgende er det muligt på egen hånd at besøge flere af værkstederne på den gamle knivfabrik, der denne dag holder Sommeråbne værksteder.

Så kom med til en dejlig og ganske særlig dag i Raadvad, hvor værkstederne holder sommermarked. Efter rundvisningen kan du gå på opdagelse blandt de mange arbejdende værksteder med mulighed for at hilse på kunst­hånd­vær­ker­ne og købe deres håndværk.

Turen er for alle og tempoet er moderat. Værkstederne har specielt åbent fra kl. 11-17.

Kursusdetaljer

Raadvad Kro, Svenskevej 52, 2800 Kongens Lyngby
Søndag, 13:30 - 15:30
1 lektioner, 1 mødegang
Søndag 7. juni, 2026
Holdnr.: 26122012

185 kr./person

ledige pladser

Underviser

Marianne Bentzen

Andre kurser/foredrag