
298 kr./person
Operaen – et arkitektonisk mesterværk (med København som scene)
Kom med indenfor til særrundvisning i Danmarks nationalopera og største kulturgave, der ligger på Dokøen på Holmen tilsat en kort udendørs rundvisning i nærområdet.
Vi starter i det fri med et view over Københavns Havn og de mange seværdigheder som Marmorkirken, Skuespilhuset, Nyholm, Toldboden og Papirøen. Og på en lille tur rundt får vi mulighed for at betragte den smukke Operabygning udefra, mens historier fra fortid og nutid rulles ud.
Derefter skal vi indenfor i den imponerende bygning, der står klar i 2005, tegnet af arkitekt Henning Larsen og med Mærsk Mc-Kinney Møller som initiativtager, bygherre og mæcen. Og på vores tur rundt i det 41.000 kvadratmeter store operahus, skal vi selvfølgelig opleve Operaens imponerende foyer med det overvældende lysindfald og høre den usædvanlige historie om bygningens tilblivelse.
Vi oplever Olafur Eliassons verdenskendte lysskulpturer og de mange helt unikke udsmykninger af bl.a. Per Kirkeby og Per Arnoldi. Og vi bevæger os naturligvis også ind i den blanke ahorn skal omkring Store Scene, hvor det forgyldte loft og glødende træværk er i centrum.
På denne særrundvisning kommer vi også bag scenen og hører om, hvordan man håndterer gigantiske og komplekse scenografier, og hvordan højteknologiske løsninger muliggør teatermagi og illusioner, der ikke kan opnås andre steder i landet.
Operaen huser hele to scener, så vi skal også en tur på Takkelloftet, hvor der venter et par overraskelser, hvis man ikke har set scenen før.
Så kom med på en tur fyldt med oplevelser. Måske afsluttende med en frokost på egen regning i Væksthuset i Operaparken.
Arrangementet inkluderer introduktion til området og særrundvisning i Operaen. Der er mulighed for parkering under operaparken, der kører busser, ligesom havnebussen sejler lige til døren.
Kursusdetaljer
298 kr./person

Underviser








