Madame Butterfly på Opera Holmen
Madame Butterfly, Opera af Puccini i Opera Holmen inkl. pauseservering
Alle rives med af Puccinis dramatiske opera Madame Butterfly om den unge kvinde, der udnyttes og brutalt får sine sommerfuglevinger revet af.
Den tragiske kærlighedshistorie om den japanske geisha Cio-Cio-San´s møde med den amerikanske løjtnant i Nagasaki er dybt bevægende og samtidig ætsende stærk med sin imperialismekritik og sit portræt af en kvinde, som naivt drømmer om, at et andet liv er muligt.
Cio-Cio-San personificerer kærligheden i reneste form; tilliden, der svigtes af en selvoptaget nådesløshed, der skildrers intenst af Puccini.
Operaen indeholder musik af højeste karat: Butterflys længselsfulde arie, nynnekoret under hendes natlige venten på flådeofficeren Pinkerton samt den afsluttende dramatiske scene, hvor hun efter hjerteskærende farvel til sin lille søn også tager afsked med sit eget liv.
I pausen serveres en forfriskning, og der udleveres et fint hæfte omhandlende Operaens historie.
Medvirkende som Cio-Cio-Sam: Gisela Stilling/ Karah Son
Kursusdetaljer
930 kr./person
Underviser
Arrangeret Af Pia Mengel
930 kr./person
Tilmeld kursus