Lakrids med guldmedalje
Prisen inkluderer lakridsforedrag, rundvisning og smagning.
Bagsværd Lakrids har opnået guldmedalje for sin klassiske lakrids – og du er inviteret med indenfor til lakridssmagning med overværelse af fremstilling, tilsat fortællingen om kunsten at lave håndlavet lakrids. Uanset om du er til mynte, chili, ingefær eller klassisk lakrids, så er den lakrids som vi skal opleve på vores lakridstur af en helt speciel kaliber. Det er håndlavet lakridskaramel produceret af minimum 5% rå lakrids – og så smager den forrygende.
Vi kommer på denne tur helt tæt på processen hos Bagsværd Lakrids, hvor vi skal opleve lakridsens tilblivelse med ejer Morten Kornbech Larsen ved gryderne. Og mens duften breder sig, så giver Morten os en indsigt i lakridsens verden og historien om den svære vej mod målet til - Den helt rette lakrids.
Undervejs bydes der på flere smagsprøver, også af den nylavede lakridskaramel fra gryden - men pas på, lakridsen er stærkt vanedannende.