Istedgade overgir sig aldrig

Vi mødes inde i den grønne græsplet på Halmtorvet ud for Helgolandsgade tæt ved Me­tro­e­ne­le­va­to­ren, hvor vi står i den gamle strandlinje indtil ca. midten af 1800-tallet.
Vi fortsætter gennem Helgolandsgade til Istedgade, hvor I skal se husene med de store her­skabs­lej­lig­he­der, der endte som ar­ti­st­pen­sio­na­ter og -hoteller, og høre historier om ar­ti­st­kvar­te­ret omkring 1900.
På Maria Kirkeplads skal I høre om stegekælderen med de berømte yver­fri­ka­del­ler og se huset, hvor prostitutionen i 1906 med de offentlige fruentimmere slog sig ned i Istedgade
På hjørnet af Istedgade og Abel Cathrines Gade står vi oven på Den stinkende Rosenå og Christian den 4.s gamle fæstningsanlæg Re­tren­che­men­tet.
Ved Viktoriagade skal I høre Folkeopstanden i 1944, hvorfra udtrykket "Istedgade overgi´r sig aldrig" stammer fra, og om Dan Turell, som boede i Istedgade i en meget kort periode.
Turen slutter tæt ved den berygtede Knudsgade (Eskildsgade), hvor bydelens offentlige fruentimmere huserede, indtil de i 1906 flyttede om i Istedgade og blev her! Og hvor udtrykket "mis­sio­nær­stil­lin­gen" måske opstod.

Mødested: Halmtorvet 6: Den grønne græsplet på midten.

 

Kursusdetaljer

Græsplet på midten, Halmtorvet 6, 1700 København V
Tirsdag, 17:00 - 18:30
1 lektion, 1 mødegang
Tirsdag 14. maj, 2024
Holdnr.: 4824100801
AOF Center Storkøbenhavn

189 kr./person

6 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Hanne Fabricius

189 kr./person

Tilmeld kursus