Eremitageslottet og Dyrehaven - jagt, historie og royale aner
Skal du med på en guidet tur gennem Jægersborg Dyrehave med særrundvisning på Eremitageslottet, hvor vi undervejs oplever et strejf af jagt, historie og royale aner?
På vej mod Eremitageslottet hører du om de røde porte, Jægersborg Dyrehaves afgrænsninger og de mange kronvildt. Og vi oplever Hvidtjørnesletten, Magasindammen og får løftet sløret omkring de mange træer med kongelige navne som Christian 5.s Eg.
Vi kommer også til at høre om en skjult skat og de mange traditioner i den store Dyrehave, heriblandt Eremitageløbet og parforcejagterne.
På bakketoppen mødes vi af det lille hvide Eremitageslot fra 1700-tallet, der altid har været centrum for kongehusets jagter, og som i dag danner rammen om Hubertusjagten. Her står slottets interne guide klar til at tage os med på opdagelse fra kælder til kvist på det imponerende jagtslot, hvor vi bl.a. hører om Christian 6. og det helt specielle ”elevatorbord”.
Vi kommer også til at opleve den smukke flisebelagte trappeopgang, de mange rum med silketapeter, og den storslåede spisesal med marmor, bladguld og gipsrelieffer - så der er noget at glæde sig til.
Arrangementet inkluderer guidet gåtur på ca. 1,5 km i det fri, og særrundvisning med intern guide på Eremitageslottet, der ellers kun er åbent for offentligheden i begrænset omfang.
Mødested: Lågen til Dyrehaven ved Springforbi, Springforbivej, 2930 Klampenborg
Slutsted: Eremitageslottet, Dyrehaven, 2930 Klampenborg
OBS: Rundvisningen er ikke egnet for dårlig gående og kørestols-/rollatorbrugere pga. trapper.
Start og slutsted er forskelligt. Der er mange parkeringsmuligheder ved Springforbivej.
Kursusdetaljer
450 kr./person
Underviser
Marianne Bentzen
450 kr./person
Tilmeld kursus