TRANEDANS ved Hornbogasjöen, Trollhättan og Arns Rige

Der er traner lige så langt øjet rækker. De kommer helt fra Spanien hvert forår i marts - april for at gøre sig klar til at lægge æg og få deres afkom på vingerne, så hele familien kan rejse tilbage til det varme Spanien igen i efteråret.
Ved Hornborgasjöen er der et dejligt spisekammer, idet man hver dag i marts og april fodrer tranerne med flere tons korn. Svenskerne har lavet et ”naturrum”, hvorfra man kan studere disse fantastiske fugle, der vejer op til 4 kilo og kan flyve op til 70 km i timen. Nogle gange flyver de så højt, at man kun kan høre deres skrigen.
Vi kører op til stedet og passerer på vejen Gudhem klosterruin, og vi besøger Varhem klosterkirke Sveriges største kirkebygning fra middelalderen. Her er den Erikske kongeslægt og Stockholms grundlægger, Birger Jarl begravet. Området er i øvrigt kendt for historien om Arn, der drager på korstog til det hellige land, en trilogi skrevet af Jan Guillou.
Herefter indlogeres vi på Skara Stads Hotel, inden vi drager ud for at se tranerne gå i seng.Vi spiser en dejlig middag på hotellet.
Efter en flot morgenbuffet kører vi atter ud for at kigge på tranerne og se deres fantastiske dans, der er en samhørigheds demonstration. Herefter går vejen til Trollhättan med det fantastiske vandfald ved en af Sveriges mest vandrige elve. I 1700-tallet anlagde man sluser, men først i 1800-tallet kom der kanaler og sluseanlæg.
På ud og hjemturen standser vi ved en svensk vejkro for at spise frokost (for egen regning).

På denne tur er der meget korte afstande at gå.
Der serveres kaffe undervejs ,og der holdes relevante foredrag for turen.
Detaljeret rejseprogram udleveres på turen.

Eneværelse kan bestilles mod tillæg på 340 kr.- henvendelse gladsaxe@aof.dk
HUSK pas!

Kursusdetaljer

Hellerup Station, Ryvangs Allé 79, 2900 Hellerup
Lørdag, 07:55 - 21:00
Søndag, 07:00 - 18:00
3 lektioner, 2 mødegange
Lørdag 6. april, 2024
Holdnr.: 24127531
Gentofte-Gladsaxe-Lyngby

2.965 kr./person

20 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Arrangeret af Pia Mengel

2.965 kr./person

Tilmeld kursus