Højesteretten og Odd Fellow Palæet - NY TUR UNDER PLANLÆGNING
Det lykkedes AOF Sydvest Sjælland at få en aftale i stand med tidligere højesteretspræsident, Torben Melchior, der vil gøre os klogere på det ypperste af det danske retssystem. Torben Melchior indleder med et spændende foredrag om Højesterets historie og sit virke der. Vi lover, at det ikke bliver kedeligt: Torben vil på sin underfundige måde og krydret med humor fortælle om det daglige arbejde i Højesteret, om vigtige retssager og om Højesterets rolle i det danske samfund.
Vi starter dog vores besøg i København med en rundvisning i Odd Fellow Palæet. Bygningen blev oprindeligt opført som privatbolig for næsten 300 år siden og blev senere både ombygget og fik tilbygninger, blandt andet en koncertsal, der var berømt for sin fine akustik. Siden år 1900 har bygningen tilhørt Odd Fellow Ordenen og siden da har den haft sit nuværende navn. I 1992 opstod der under en koncert en voldsom brand, der ødelagde næsten hele bygningen. Den blev dog genopbygget og flere sale blev ført tilbage til original stand. Odd Fellow Ordenen anvender bygningen til loge-møder og til andre arrangementer.
Efter rundvisningen får vi serveret en lækker frokost i Odd Fellow Palæets restaurant.
Efter frokost kører vi den korte tur til Christiansborg og Højesteret, hvor Torben Melchior vil indføre os i arbejdet som højesteretsdommer.
På hjemvejen holder vi en kort pause, hvor vi får serveret en kop kaffe og en muffin i eller ved bussen.
Prisen inkluderer:
• Bustransport
• Rundvisning i Odd Fellow Palæet
• Rundvisning i Højesteret
• Frokost, inkl. Én øl/vand
• Kaffe i bussen
• Muffin
NB: Turen er ikke egnet for gangbesværede
Lørdag den 26. oktober 2024
F24 tanken, Nørretorv, Ringsted kl. 09.25-17.30
Pris kr. 950,-
OBS Tilmelding er bindende
Kursusdetaljer
950 kr./person
Underviser
AOF Sydvest Sjælland
950 kr./person
Tilmeld venteliste