Brorfelde Observatorium-"Mørket der er fredet"
Denne tur er en unik mulighed for at se et
astronomisk observatorium. Brorfelde, der frem til 1996 hørte under Københavns
Universitet er i dag et oplevelsescenter med fokus på astronomi, geologi, natur
og teknik. Observatoriet ligger på et område på 40 hektar og bygningerne er
fredede. Det samme er nattemørket i området – som det eneste sted i Danmark!
Dette betyder, at der ikke må være gadelamper eller andet unødigt lys i området.
Vi
får en omvisning på området, hvor vi bl.a. kommer ind i nogle af de boliger,
hvor videnskabsmænd og andre ansatte ved observatoriet tidligere boede - det er
små tidslommer, vi får et kig ind i. Vi får fortalt om den unikke arkitektur
der er anvendt, om dobbelthækkene rundt om husene og om hvordan man får et
tonstungt teleskop bygget. Vi kommer ind i værkstedet, hvor der i årenes løb er
blevet bygget kikkerter ikke bare til Brorfelde, men til observatorier i hele
verden. Vi får også et kig ind i kuplerne, hvor vi kan opleve Danmarks største
stjernekamera, Discovery.
Vi
skal selvfølgelig også have et kig til stjernerne! Hvis vejret er godt, kan vi
stå udendørs; skulle det være overskyet er der på Brorfelde en digital
stjernehimmel, vi kan se på. Undervejs på omvisningen vil der være mulighed for
at stille spørgsmål til guiden.
Efter
en helt særlig oplevelse og et kig til det ydre rum kører vi hjem og kan hygge
os i bussen med en kop kaffe og en lille kage.
Medbring
solidt fodtøj (der skal gås ca. 1,5 km, op og ned ad en stejl bakke) og varmt
tøj
Prisen inkluderer: transport, entré og rundvisning på
Brorfelde Observatorium, kaffe og kage i bussen
Afgangs- og ankomsttider:
By Afgang Hjemkomst
Næstved, Sct. Jørgens Park 17.30 22.20
Næstved, Rådmannshaven 17.40 22.10
Ringsted, F24, Nørretorv 18.15 21.35