Italiensk mad - Fredericia

Smag på Italien, en kulinarisk rejse gennem Italiens regioner.

Tag med på en spændende kulinarisk rejse gennem Italiens farverige og smagfulde regioner med Smag på Italien. Fra de nordlige bjerge i Trentino til de solbeskinnede strande på Sicilien vil vi udforske og tilberede nogle af Italiens mest ikoniske og autentiske egnsretter.

Vi vil bl.a. stifte bekendtskab med Trentino-Alto Adiges alpine køkken og tilbereder den lækre polenta, det venetianske køkken med retter som risotto med Amarone-vin og tiramisu som dessert, til Siciliens rige og varierede køkken med Pasta alla Norma, en skøn pastaret med aubergine, tomatsauce og ricotta salata.

Men vi stopper ikke der. Vi krydrer vores rejse med mad fra Calabria, hvor vi udforsker den intense Nduja-pølse og smagfulde søde løg fra Tropea. Vi glemmer heller ikke Lazio, hvor vi vil udforske det klassiske romerske køkken med retter som den traditionsrige Cacio e Pepe og den forfriskende suppli al telefono.

Med smags­op­le­vel­ser fra forskellige italienske regioner får du en ægte smagspalette, der afspejler Italiens rige kulinariske mangfoldighed.

Men den uundværlige ingrediens i enhver italiensk ret: hygge og samvær! Italienere har en fantastisk evne til at forvandle et almindeligt måltid til en festlig begivenhed. På vores kursus Smag på Italien, vil vi ikke kun lære at tilberede lækre retter, men også værdsætte betydningen af at dele madoplevelser med andre. Så forbered dig på masser af grin, snak og hyggelige stunder, alt imens vi nyder de fantastiske smags­op­le­vel­ser fra Italiens køkken.

Udgifter til råvarer er ikke inkl. og afregnes direkte med underviseren på kurset.

Kursusdetaljer

Erritsø fællesskole, Krogsagervej 30, 7000 Fredericia
Torsdag, 17:00 - 21:00
15 lektioner, 3 mødegange
Torsdag 15. august, 2024
Hold nr.: 1624219100

700 kr./person

15 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Gitte Alstrup

700 kr./person

Tilmeld kursus