Keramik og skulptur

Keramik og skulptur

Bliv dygtig og fyld hjemmet op med smukke kreationer. Se vores udvalg af keramikkurser på alle niveauer, uanset om du er nybegynder eller øvet.

 

Område

Underkategorier

Online

Kursusdage

Afdelinger

Keramik-kursus

Drømmer du om at være kreativ med ler? Så har vi keramik-kurser, hvor du kan prøve kræfter med mange forskellige teknikker. Arbejdet med keramik kræver tålmodighed og udfordrer til fordybelse for en stund. Men tålmodigheden vil betale sig i sidste ende, når du står med det færdige produkt, som både har en æstetisk og en praktisk værdi. Alt starter med en klump ler, og så er det kreativ udfoldelse og gode grundlæggende teknikker, der giver de smukke kreationer. Det er en langsommelig proces fra modellering, til drejning, til brænding og glasering.

Underviserne på alle vores kurser har erfaring med hele processen, så du lærer basale teknikker og at bruge simple redskaber til at sætte dit personlige præg på det færdige produkt.

Der er mange ting, du kan lave på et keramik kursus. Alt efter hvad du er interesseret i, så kan du fx lave vaser, kopper og smykker til figurer og skulpturer. På vores keramikkurser er der fokus på gode grundlæggende teknikker, så du kommer hjem med smukke kreationer, som du kan dekorere boligen med eller forære væk til nogen, du holder af.

Og så er det faktisk enormt hyggeligt på vores keramikhold, hvor det sociale fællesskab spiller lige så stor en rolle for deltagerne.

Lær at lave keramik

Vil du have fingrene helt ned i leret og nyde kreativitet og fordybelse? Så kan du lære at lave keramik på et keramik kursus hos AOF. De metoder, der oftest anvendes, er drejning og pølse- og pladeteknik. Når du har formgivet din genstand, er det tid til at give den en tur i ovnen. Her lærer du, hvordan man brænder keramik, men det er oftest underviseren, som står for denne del af processen. Når dit keramik er færdigbrændt, er det tid til at dekorere og sætte dit personlige præg. Derfor lærer du at arbejde med begitning og flotte glasurer.

Hvis du er interesseret i at lære at lave din egen keramik, så har vi forløb til alle niveauer. Mange, der bliver bidt af keramik, siger, at det har en afstressende virkning. Det tager den tid, det tager, og vi hygger også og snakker sammen i fællesskab på vores keramik kurser.

Hvad kan man lære på et keramik kursus?

  • At dekorere leret
  • Glasering
  • Drejning og pølse- og pladeteknik
  • Gode grundlæggende teknikker
  • At sætte dit personlige præg på din egen keramik
  • Modellering

Uanset om du aldrig har drejet ler før, eller du vil have støvet dine evner af med pladeteknik, så har vi et hold til dig. Tjek udvalget ud, for vi har både kurser af længere varighed og intensive weekend workshops.

Tilmeld dig et keramik kursus hér.

Keramik-kurser for børn og voksne

Kreativ udfoldelse kan ikke igangsættes for tidligt. Det synes vi i hvert fald. Derfor tilbyder vi kurser i keramik for børn, hvor de voksne også må være med. Det kræver ingen forudsætninger at lave keramik med børn. Man kommer rigtig langt med lysten til at lære og udfolde sig kreativt. Keramik er for de fleste aldre, store som små. Så tag dine børn med til vores familiekurser i keramik, hvor de kan prøve kræfter med at lave deres helt egne kreationer i ler i værkstedet. På kurset får i mulighed for at lavet noget kreativt sammen som familie, samtidig med at lave noget, der har en praktisk værdi.

Det er hyggeligt at forme leret med hænderne og spændende at se, hvad det, der startede som en klump ler, kan blive til. Udover det så lærer det både børn og voksne om tålmodighed, hvor i kan dyrke nærværet og samværet. Der er andre familier, man kan snakke med, og børnene kan bruge hinanden også. På et keramik kursus hos AOF er det altid en kompetent, pædagogisk og erfaren underviser, der lærer jer om de forskellige teknikker.

Tag på drejekursus for begyndere

Vil du lære at dreje ler? Så har vi et kursus for begyndere hos AOF. Der er sat god tid af til at lære hele processen at kende med drejeteknikker, så du kan forme kopper, skåle og andre flotte kreationer til hjemmet. Du behøver ikke andre forudsætninger end lysten og viljen til at lære. Du kender nok teknikken fra billeder og film, hvor der laves keramik på en drejebænk. Du kan tage på keramik kursus, hvor du bygger videre på din viden om at dreje, og hos AOF kan du også tage på drejekursus for øvede.

 

Drejekursus hos AOF

Lær om forskellige teknikker på et keramik-kursus

Der er mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige teknikker på vores kurser, som ligger i det meste af landet. Om det er brugskunst eller det kreative projekt, du drømmer om at lære mere om, så har hvert kursus undervisning i forskellige teknikker.

På et keramik kursus lærer du også de grundlæggende teknikker som:

  • Kvætsning
  • Formgivning
  • Modellering
  • Dekoration
  • Glasurvalg

Find kurser i keramik hér.

Raku

Raku er en helt særlig måde at brænde keramikken på, som giver forskellige smukke mønstre, og det bruges især til skåle, fade, kopper og vaser. Men mulighederne er mange, og du vil alt efter færdigheder kunne bygge mere på af viden og værktøjer, så længe der er tålmodighed. Raku er en brændingsteknik, der får glasuren til at krakelere. Raku er en gammel japansk brændingsteknik, som foregår udendørs og ved lavere temperatur end i en traditionel keramikovn. Raku skiller sig ud ved at give en helt fantastisk overflade, som adskiller sig fra andre keramikformer med sit krakelerede og rå udseende. På enkelte kurser hos AOF kan du lære eksperimenterende keramik såsom Raku. Det er sjovt, og det kan give rigtig flotte resultater.

Pinch teknik

Udover Raku er der også kurser i den meget begyndervenlige pinch teknik, hvor du former eksempelvis en kop udelukkende med hænderne. Det går ud på, at man niver i leret. Ofte bliver det dekoreret med begitningsfarver, der bliver malet på med pensel.

Find det rette kreative kursus i en by nær dig

Er du interesseret i at være kreativ? Så har vi mange forskellige kurser hos AOF i andre kreative fag end keramik, hvor du kan lære en ny teknik og se dine ideer komme til live.

 

Smykkekursus

Lav smukke kreationer i sølv eller andre gode materialer. Lær at forme dem, så de ender i det design, du drømmer om. Du kan lære de grundlæggende metoder til at fremstille eksempelvis armbånd, øreringe og halskæder. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

Find et smykkekursus hér.

 

Blomsterbinding

Lær at binde smukke blomsterdekorationer til alle årstider. Det kan være en flot blomsterkrans til døren til jul, eller måske en påskebuket til påskefrokosten. Du lærer at bruge simple redskaber på vores kurser i blomsterbinding.

Find et blomsterbinderkursus hér.

 

Syning

Vil du sy dit eget tøj? Uanset hvad du vil lære at sy, så har vi kurser i syning i hele landet. Du kan også lære at brodere, og mulighederne er mange. Du kan både lære at sy tøj til voksne og børn. Du laver dine helt egne designs, og du kan lave lige det tøj, du gerne vil have ud i verden.

Find et sykursus hér.

 

Patchwork

Vil du lave smarte tæpper i patchwork? Denne teknik kan bruges til mange forskellige ting til hjemmet, så du kan lave flotte quiltede projekter. Lær om mønstertegning og skæreteknik. Måske et flot sengetæppe i lige de farver og mønstre, du foretrækker. Det kan også være en god gave til nogen, du vil glæde med en hjemmelavet kreation.

Find et kursus i patchwork hér.

 

Vil du se alle vores kreative kurser?

Hér kan du se en oversigt over kreative kurser hos AOF.