1.260 kr./person

Sanselig SoftPastel

Det lidt glemte medie, som ligger et sted mellem tegning og maleri, skal vi sammen opdage og udforske, og vi skal bl.a. lade os inspirere af udvalgte pa­stelkunst­ne­re, nutidige såvel som de gamle mestre.

Vi bruger tør(soft)pastelkridt til tegneøvelser, lærer vores værktøj at kende, og vi finder ud af, hvad det kan, og hvordan man gør. Vi bruger både en teknisk og legende tilgang, og alle kan være med, nybegyndere og øvede.

Din taktile sans vækkes, og du opdager mulighederne i dette følsomme men potentielt dramatiske medie.

Underviser hedder: Sol Hallset

Materialeliste til  Sanselig Softpastel

• Blyant, gerne 2b og hb. Tag med en blyantspidser om du har.
• Pastelfarver, softpastel (det er det samme som tørpastel), en pakke med flere farver, f.eks et begyndersæt med 10-15 farvekridt. I må endelig købe større sæt om I ønsker, men det er ikke nødvendigt. Min favorit er Rembrandt Soft Pastels, men der er også andre gode mærker, Schmincke, Sennelier osv, afhængig af præference og prisniveau. NB; ikke køb sæt tilpasset ”portrait” , ”landscape” el.l..
• Knetgummi, Faber Castell grå.
• Tegnepapir (må godt være i tegneblok), A3, 120-180 gsm, eller tykkere. Gerne nogle ark i A2. Papiret skal være egnet til pastel (gerne multipurpose eller bare godt tegnepapir), ikke akvarelpapir. Det behøver ikke være pastelpapir, det investerer vi hellere i senere om vi kommer så langt! Bring gerne også nogle papirer i anden farve end hvid, f.eks beige/grå.
• Køkkenrulle, eventuelt vådservietter også (til beskidte/farverige fingre)
• Tegnestub + eventuelt et lille stykke fint sandpapir til at spidse

Ekstra, om du ønsker:
• Fixativ (til at fiksere, dvs få pastellen til at hænge fast i papiret/ikke smitte af når du er færdig med arbejdet)
• Har du behov for handsker, så må du gerne bruge det. Jeg foretrækker selv at have fingrene direkte i materialet.

Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager over­før­sels­ind­komst (inkl. SU).

Personer over fol­ke­pen­sions­al­de­ren, 18-25-årige samt modtagere af over­før­sels­ind­komst kan også være berettigede.

Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.

Kursusdetaljer

Vibenshus Skole, Kertemindegade 10, 2100 København Ø
Onsdag, 16:30 - 19:30
21 lektioner, 6 mødegange
Onsdag 7. januar, 2026
Holdnr.: 4826102612

1.260 kr./person

ledige pladser

Underviser

Sol Hallset

Sol Hallset (f.1982) er uddannet billedkunstner fra Norge, med erfaring som frihåndstegner på Nationalmuseet i København, og fra egen praksis med billedkunst, videnskabelig illustration og undervisning. I undervisningen har hun fokus på nærvær, opmærksomhed og udvikling, både teknisk og mentalt. Med et blik for det hele menneske, teknisk formåen, erfaring med materialer og kendskab til kunstnerisk arbejde, vil hun vejlede kur­sus­del­ta­ge­re godt både i at tro på sig selv i arbejdet med det kreative, og i at dygtiggøre sig teknisk – altid med røde tråder til kunstverden og relevante afstikkere.