Hjertestyret tegning - Fifleriet

ALLE kan tegne.

Hvorfor hjertestyret?:
Jeg kan forestille mig, at du mange gange har prøvet, at have et billede i hovedet eller et billede at kigge på, som du gerne vil
have ned på papiret. Men når det endelig er på papiret, så er det dødt og fladt.
Jeg har som professionel tegner tit været udsat for, at mine skitser, er meget mere levende, end selve rentegningen. Som om
tegningen dør, når man får den strammet op. Hovedet går ind og vil kontrollerer tegningen og derved bliver den nogle gange
“stift”.
Skitser er mere løse, det skal ikke være perfekt, vi kører lige nogle hurtige streger og vupti - så er der en levende tegning... ikke perfekt, men det kan noget - det kom lige fra hjertet. Du slap kontrollen og lod pennen flyde.

Hvad kan tegning?
Jeg plejer at sige at ligesom musikken, går direkte til hjertet og rør en, så gør tegning og maleri det også. Det visuelle har en
direkte linie til dine følelser. Derfor er der nogle tegninger eller billeder, som får dig til at stoppe op og give dig øjeblikkelig gåsehud eller lykkefølelse. Og det sker fordi kunstneren bag, har haft noget på hjertet, som vedkommende har fået visualiseret.

Hvordan fungerer det så?
Jeg bruger nogle øvelser, hvor det faktisk bare drejer sig om at give slip. At koble hovedet fra og så bare tegne. Her er der
ingen regler på hvad der er rigtigt eller forkert tegnet - her er det mere udtrykket og hvad der dukker op som er interessant.
For stregerne afslører en masse interessante ting. Men det er vigtigt at vi skaber et trygt rum, hvor alle må “fejle” - fordi man
flytter sig kun, ved at fejle. Kevin Magnussen, ville ikke være så god til at køre racebil, hvis han ikke havde været i grøften et par
hundrede gange. Det samme er det med at tegne. Man er næsten forpligtet til at tegne “Forkert” for at udvikle sig.

Kursusdetaljer

Fifleriet, Bredgade 15, st., 6000 Kolding
Tirsdag, 19:00 - 20:30
8 lektioner, 4 mødegange
Tirsdag 28. maj, 2024
Hold nr.: 4724102226

500 kr./person

10 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Rasmus Julius

500 kr./person

Tilmeld kursus