Strik med farver

Flerfarvestrik, Fair Isle strikketeknik, jacquard strik - kært barn har mange navne. 


Lær at strikke med 2 farver på samme tid uden at stramme garnet eller få for lange tråde bag på dit arbejde. Du vil lære at strikke med dominans, således at den ene farve fremstår tydeligere end den anden - altså bliver mere dominerende. Glæden ved at vende sit arbejde og se trådene ligge jævnt og pænt er ikke at kimse ad og det er da nummer et at kunne tage sin strikkede trøje på uden at hænge fast i tråde på bagsiden med fare for at trække i maskerne.


Vi vil strikke en prøve, der bagefter kan bruges som pandebånd. Du får mulighed for at starte op på et personligt projekt, hvis du ønsker det.


Medbring garn i minimum 2 farver i samme kvalitet og med stor kontrast samt en 40 cm rundpind, der passer til garnet. Passende tykkelse er garn til p. 3½ - 4. Hvis ikke du har garn og pinde, vil det være muligt at købe på kurset.



Kursusdetaljer

Mandag 2. september, 2024
Hold nr.: 9624202305

250 kr./person

10 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Majbrit Æbelø

250 kr./person

Tilmeld kursus