Akrylmaleri for let øvede og øvede
Har du stiftet bekendtskab med det visuelle udtryk gennem akrylmaling og har oplevet de mange muligheder ved valg af farve, komposition, perspektiv og teknik, men har behov for ny inspiration? Billedkunstundervisningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers niveau, og du får mulighed for at blive inspireret fagligt og kunstnerisk i din videre kunstneriske udvikling.
Vi begynder hver mødegang med en fælles gennemgang af de aktuelle kunstværker, hvorved du ikke bare får konstruktiv respons på dit eget igangværende kunstværk, men også får mulighed for at opnå inspiration og nye synsvinkler ved at se og høre om de øvrige deltageres udtryksmåder. Desuden vil samværet med de øvrige kursister være med til at inspirere og motivere dig.
Der vil være et par temadage i løbet af sæsonen, hvor der er inspirerende kreative øvelser samt besøg på aktuelle kunstudstillinger.
Du medbringer de materialer, du skal bruge, eller køber dem på billedværkstedet. Du afholder selv alle udgifter til materialer.
Vi etablerer en kaffeordning, som vi betaler til i fællesskab.
Der er undervisning fra kl. 9.00 - 11.45, derefter arbejder vi selvstændigt til kl. 14.00.
Kursusdetaljer
Salget er lukket
Underviser
Christina Blaabjerg
Christina er uddannet billedkunstner fra Århus Kunstakademi i 2008. Hendes primære arbejdsområde er maleri, kunstudsmykninger samt kunstrådgiver/mentor.
Salget er lukket
Afsluttet