VentelisteLige begyndt

Drejekursus i keramik

Drejning i ler er fascinerende, lidt frustrerende og helt fantastisk! Lær at mestre den fascinerende teknik, som drejning er.
 
På kurset vil du lære de grundlæggende teknikker på drejeskiven: centrering, åbning, bund og optræk. Du kommer til at sidde ved din egen drejeskive gennem hele weekenden, så du får føling med leret og teknikkerne. Er du øvet finder vi øvelser eller teknikker, der forbedrer dine færdigheder i den retning du gerne vil. Vi starter med fæl­les­un­der­vis­ning hver dag og derefter er der tilpasset individuel undervisning, så alle kommer godt videre.
 
Den sidste mødegang glaseres tingene og kan afhentes et par dage efter - klar til julegaver! Kurset er for både nybegyndere og øvede.
 
Tøj der må blive beskidt og korte negle anbefales!
 
Udgifter til materialer tillægges og afregnes individuelt.
 
På vores keramikhold ligger fokus på undervisning med plads til fordybelse og dygtiggørelse. Lokaler og faciliteter er til undervisning og ikke til brug til mas­se­frem­stil­ling eller produktion til salg. Vi kan desværre ikke tilbyde at brænde ting du arbejder med hjemme, heller ikke hvis du bliver forhindret til enkelte mødegange.

Kursusdetaljer

ØrnsøCentret, Ørnsøvej 5-7, 8600 Silkeborg
Lørdag, 09:00 - 14:00
Søndag, 09:00 - 14:00
Tirsdag, 18:00 - 21:00
Torsdag, 18:00 - 18:45
18 lektioner, 4 mødegange
Lørdag 7. december, 2024
Hold nr.: 7424202046

2.275 kr./person

0 ledige pladserTilmeld venteliste

Underviser

Marguerite Johnsen

Siden jeg i 3. klasse lavede min første hest i ler og drejede min første skål i gymnasiet, har jeg været bidt af leret. 

Jeg er uddannet keramiker fra Designskolen Kolding i 2002 og siden da, har jeg været på kunstnerophold i bl.a. Japan, Canada og på det internationale keramikcenter i Skælskør. Jeg har udstillet mange forskellige steder her i landet og været på diverse censurerede udstillinger i Danmark og Frankrig.

I 2018 kom jeg til AOF’s Billedværksted som underviser. Jeg elsker at undervise og formidle min glæde ved materialet og de mange fantastiske teknikker, som keramikkens verden rummer.

 Jeg underviser på AOFs ke­ra­mi­k­værk­sted i Silkeborg. Det er et skønt værksted med spændende lertyper, mange forskellige begitninger og glasurer. Vi har seks elektriske drejeskiver og værktøj til et væld af forskellige keramiske teknikker. Hylderne bugner med keramik til inspiration, og der er bøger, man kan dykke ned i, foruden en god, hyggelig og hjælpsom atmosfære blandt kursisterne. Velkommen!

2.275 kr./person

Tilmeld venteliste