Salget er lukket

Afsluttet

Brugbar keramik i Svendborg

Brugbar Keramik – Lav din egen brugskunst i Svendborg

Vil du lære at skabe din egen brugskunst i keramik? På dette keramikkursus i Svendborg kan du forme kopper, skåle, tallerkener, lysestager, vaser eller andre unikke objekter i ler. Kurset giver dig både de grundlæggende teknikker og friheden til at udforske din egen kreativitet.

Hvad lærer du på kurset?

Vi arbejder med klassiske mo­del­le­rings­tek­nik­ker i keramik såsom:

•Pladeteknik
•Kvætsning
•Pinching
•Fri modellering

Underviseren starter med en introduktion til bearbejdning af ler, hvorefter du arbejder selvstændigt med dine egne ideer. Undervejs får du sparring om muligheder og udfordringer i arbejdet med leret.

Du lærer også de­ko­ra­tions­tek­nik­ker og glasering, så dine keramikværker får et helt personligt udtryk.

Hvem kan deltage?

Kurset er hensynstagende og da der er få på holdet er tid og mulighed for at tage specielle hensyn til deltagerne.

Kurset i brugbar keramik er for både begyndere og øvede, der vil lære nye teknikker eller forfine deres færdigheder. Du behøver ingen erfaring med keramik for at være med – kun lysten til at skabe.

👉 Bemærk: Kurset indeholder ikke drejning, da vi arbejder med håndbygning og skulpturelle teknikker.


Praktisk information

•Medbring forklæde eller tøj, der må blive beskidt.

•Tag en lun trøje og behagelige sko på – værkstedet kan føles køligt, når man sidder stille.

•Ma­te­ri­aleud­gif­ter: 90 kr. pr. kg ler inkl. begitning, glasur og brænding (afregnes direkte med underviseren).

•Kaffe og te er tilgængeligt i værkstedet.

•Dine ke­ra­mi­kpro­jek­ter glaseres på sidste kursusdag og kan hentes efter 3–4 uger.


Om underviseren

Underviseren er Kathrine de Place Bjørn, keramiker og underviser. Hun arbejder med egen ke­ra­mi­kpro­duk­tion og driver kunstskolen TOTEM, hvor hun underviser børn, unge og voksne i kreative workshops. Hun underviser desuden på Svendborg Ungdomsskole.

📍 Sted: Kathrines værksted, Egenappevej 64, Svendborg


Kursusdetaljer

TOTEM, Egenappevej 64, 5700 Svendborg
Lørdag, 10:00 - 15:00
Søndag, 10:00 - 15:00
13,3 lektioner, 2 mødegange
Lørdag 22. august, 2026
Hold nr.: 8226202111

ledige pladser

Salget er lukket

Underviser

Kathrine de Place Bjørn