Livsfortælling

Til livs­for­tæl­lin­ger har vi en gæst, som viser hvordan hun arbejder kreativt med sin fortælling.
Vi får af tekstil­de­sig­ner Tine Rosa Ebdrup, som arbejder med strikkede kvin­de­for­tæl­lin­ger. Der knytter sig mange livs­for­tæl­lin­ger og overgange til håndarbejde som tidligere har fyldt meget i kvinders liv. Derfor skal vi på workshoppen arbejde med at udtrykke vores egen fortælling i strik.

På workshoppen får du inspiration til, at arbejde mere frit og eks­pe­ri­men­te­ren­de med strik. Du får indblik i far­ve­sam­men­sæt­nin­ger og bliver udfordret på, hvilke materialer du kan strikke med. Det behøver nemlig ikke kun at være garn!
Du bliver præsenteret for, hvordan Tine Rosa Ebdrup, tekstil­de­sig­ner og -kunstner selv arbejder med strik til væggen og hvad der ligger af tanker bag hendes værker. Tine har nogle af sine værker og prøver med til workshoppen, så der både kan ses og røres.
Tine er optaget af kvinders rolle i samfundet og verden – både i fortiden, nutiden, herhjemme og i andre lande. Hendes værker tager derfor udgangspunkt i kvindekraft og feminin energi. Værkerne er ofte strikkede i en kombination af garn og gen­brugs­teksti­ler.
Med udgangspunkt i de teknikker Tine benytter i sine værker, starter du på din egen strikkede fortælling. Som opstart kommer du igennem to teknikker, som giver dig rige muligheder for selv at eksperimentere. (Du får en video med hver teknik.)
Du bliver også introduceret til, hvordan du kan strikke med stof – f.eks. dit aflagte tøj, sengetøj eller en udtjent dug. 
I tillæg taler vi om farvers virkning – hvad er kom­pli­men­tær­far­ver?
Hvordan skabes der harmoni via farver? Og hvordan kan du arbejde med smukke kontraster?
Du skal kunne strikke retstrik for at få det fulde udbytte af workshoppen.

Medbring
Strikkepinde – rundpinde med lange wirer (60-80 cm) giver flest muligheder. Pindstørrelser kommer an på, hvilke materialer du vil strikke med. Hvis du gerne vil strikke med tykkere materialer såsom stofstrimler er tykke pinde bedst (mindst pind 9), Garn – gerne garnrester.Andre materialer f.eks. stofrester, tøj der må klippes i stykker, duge, sengetøj, snor, mv. Saks/stofsaks. Notesbog og skri­ve­red­ska­ber. Madpakke.
 

 

 

Kursusdetaljer

Frederiksø Svendborg, Frederiksø 18 A, 5700 Svendborg
Torsdag, 10:00 - 16:00
5 lektioner, 1 mødegang
Torsdag 19. september, 2024
Hold nr.: 8224202072

500 kr./person

20 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Hanne Raunsmed

500 kr./person

Tilmeld kursus